Orker du heller ikke julefrokoster? Men føler du dig forpligtet til at tage med alligevel? Så har du her metoden til at blive fri til at nyde din julefrokost eller til at melde fra uden at føle dig forkert eller uhøflig.

Det gør hele december meget skønnere<3

Sæt dig ned med et stykke papir – skriv ned hvad tanken om julefrokoster gør ved din krop. Hvordan føles det nede i kroppen og hvor kan du mærke ubehaget, når du tænker på at julefrokost sæsonen er lige rundt om hjørnet?

  • F.eks. maven snører sig sammen – huden brænder men du begynder at fryse. Du føler dig urolig og ængstelig, rart er det i hvert fad ikke.

 

Tankerne vil måske begynde at kredse omkring alle de ting du hader ved julefrokost.

  • F.eks. Alt for fed mad, alle er fulde og påtagede, dårlig musik, jeg har ikke lyst men jeg føler jeg skal afsted, de andre presser mig altid til at drikke. Alt og alle omkring mig er bare irriterende grrrr.

 

Tilbage til papiret –

 

Skriv ned hvordan det føles i kroppen, når du remser alle de ting op du ikke kan lide ved julefrokost.

  • Bliver du vred? Hidsig?

 

Lad tankerne farer afsted og du vil sikkert opleve at de begynder at give alt og alle omkring dig skylden. Dine tanker begynder at pege fingre ad alle de ting, der giver dig den her ubehagelige følelse i kroppen.

 

Men bare rolig det er ikke de andre der er noget galt med😉 Det hele foregår inde i dig! Og hvorfor behøver du ikke bliver provokeret over det? Fordi det giver dig magten til at fjerne modstanden og ubehaget du føler. Så du også kan tage til julefrokost og nyde det, eller føle du frit har valget til at blive hjemme, og det er du i fuld gang med – så fortsæt!

 

Hvordan får det dig til at føle at alle de her glade jule- mennesker og traditioner kan gøre DIG vred – det er jo bare en julefrokost?

  • Bliver du endnu mere vred? Måske ændrer varmen sig i kroppen og du begynder at føle dig frustreret? For hvad skal du gøre ved det? Stikke af syd på hele december? Sige du er syg? Sige sandheden?

 

Tankerne vil gerne finde en løsning, og da de ikke ved hvad de skal gøre ved ubehaget, så vil flugt være den rationelle løsning. Du er altid fri til at vælge den løsning, men så vil ubehaget komme tilbage til næste december og den næste igen. Årsagen til du ikke kan lide julefrokosten ligger stadig urørt hen og modstanden er bevaret. Har du derimod lyst til at lære at give slip på modstanden – så fortsæt øvelsen.

Prøv at mærke efter her, hvad får det dig til at føle, når du indser at du ikke kan løse problemet? Du kan ikke tage med til julefrokost uden at få det trælst, men du kan heller ikke blive hjemme uden at føle dig uhøflig eller forkert.

  • Måske får det dig til at føle dig fanget, låst, magtesløs og i sidste ende føler du dig måske ikke god nok.

Se nu har du fundet den virkelige grund til at du ikke kan lide julefrokoster. Det har intet med medister, snaps, fulde mennesker og julemusik at gøre. Men inden du går deprimeret fra øvelsen, så læs med her hvordan du giver slip på følelsen af ikke at være god nok. Det er langt nemmere end dine tanker kan forestille sig det, og du har lige øvet det – du skal flytte fokus fra dine tanker ned i kroppen.

 

Mærk følelsen af ikke at være god nok, ved at vende dit fokus ned i kroppen. Styr dine tanker ned i kroppen og observer hvordan det fysisk mærker. Tankerne vil gerne remse alle de gange op du ikke har følt dig god nok, men den vej skal du ikke tage, det er den vej der føles rigtig træls. Hold i stedet dit fokus på huden, maven, brystet, musklerne, halsen, kæberne, hvordan reagerer kroppen?

Følelsen er blot en energi som du mærker i kroppen – den er ikke farlig, men du har aldrig taget dig tid til at fokusere på den. Du har haft den oppe i dine tanker og flygtet fra den, nu er det tid til at mærke den færdig.

Når du kan mærke fysisk hvor i kroppen følelsen sidder, så i stedet for at spænde op i kroppen og prøve at bekæmpe følelsen eller holde den ud. Så træk vejret ind igennem næsen og pust langsomt ud igen. På hver udånding, så mærk hvordan kroppen kan slappe mere og mere af. Gentag indtil du kan slappe helt af i kroppen.

Mærk hvordan roen sænker sig i kroppen – måske føler du dig helt lettet.

 


 

Det er selvfølgelig ultra vigtigt du selv laver øvelsen, og mærker, hvad der sker i din krop. Hvis du blot læser med – så sker skiftet ikke inde i dig, så bliver følelsen istedet fastlåst i kroppen af dine tanker.

Så giv dig tid til at finde papir og blyant.

  1. Forestil dig du er inviteret til julefrokost, hvad får det dig til at føle? Beskriv følelsen i kroppen ved at skrive ned på papiret.
  2. Hvad er der ved julefrokosterne du ikke kan lide? Rems op alle de ting der kommer frem i dine tanker.
  3. Hvordan får det dig til at føle, at du skal tvinges til at holde alle de ting ud en hel aften/nat? Beskriv følelsen i kroppen.
  4. Hvad sker der i din krop, når du indser at alle de ting du har remset op, giver dig et stort ubehag i kroppen, men samtidig bliver du dømt ”forkert” hvis du ikke tager med?
  5. Kan du se hvordan tankerne ikke kan komme med en løsning på dette dilemma? Enten stikker du af, som at melde dig syg eller rejse væk eller også bider du det i dig og tager afsted alligevel. Det er her du skal mærke videre.
  6. Der kommer en grundlæggende følelse frem her, enten “jeg er ikke god nok”, “jeg er ikke værdig”, “ingen kan lide mig” og lign. det er den du skal sætte dig med og mærke færdig. Det vil sige mærk følelsen i kroppen og brug dine lange udåndinger til at få kroppen til at slappe af og give slip på følelsen. Brug din vilje til at styre tankerne ned i kroppen, så de ikke panikker – for de kan nemlig ikke løse situationen dine tanker, det er dem der fastholder ubehaget i din krop. Fortsæt øvelsen indtil roen breder sig i kroppen.

 

Når du har lavet øvelsen færdig, så prøv igen at forestille dig du er inviteret til julefrokost – hvordan føles det nu?  

Helt anderledes – frit.

Fordi dine tanker kan se at ubehaget i virkeligheden stammede fra inde i dig, ikke fra alle de andre og fordi du nu har frigivet den følelse, der sad og gav dig ubehaget, er du nu fri til at tage med til julefrokosten og du er fri til at mede fra.

God jul(efrokost)<3

Kh Trine Grey