Hej! Vi hedder Trine og Flemming og vi er to personlige trænere der er partnere i og uden for centret. Vi deler en kæmpe passion for at lære dig, at kunne tage vare på din egen sundhed. Hvad det så end måtte betyde for dig.

Vi brænder for at hjælpe dig, der gang på gang er blevet ramt af skader og skavanker, som gentagne gange har stoppet din træningsrutine, selvom motivationen er i top. Det er drøn frustrerende, vi ved det godt! Vi kan give dig friheden tilbage i kroppen, så du komme væk fra skaderne, og selv forstår hvorfor de opstår, og endnu bedre kan undgå, at der kommer flere.

Vi brænder også for at hjælpe dig, der nærmer sig følelsen af frustration og “nu kan det være nok” fordi træning ikke længere giver dig det frirum, det engang gjorde. Når løbeturen pludselig gør dig træt og ugidelig, istedet for høj og energisk. Når leddene begynder at føles slidte, kroppen går i stykker og det tager dage at komme sig ovenpå en træning, så er du ikke blevet for gammel, bare rolig;o) Så er kroppen blot trænet i så stor en ubalance, at den ikke kan udligne ubalancen længere. Det er det vi hjælper dig med, at lære at træne kroppen, så den kommer i balance igen og du atter kan få fornøjelsen af en løbetur eller brage igennem til din yndlingsport.

Vi brænder også for at hjælpe dig, der har en travl hverdag eller træner rigtig meget, som lever i en hverdag fyldt med aktion og med mange bolde i luften. Når den stress belastning bliver for meget, så er træning fyldt med adrenalin og endorfiner det rene gift for kroppen og på et eller andet tidspunkt siger den stop. Når du opdager det, og hovedet er klar til at tage en anderledes beslutning, så lærer vi dig at træne din krop og det er både din styrke, kondition, bevægelighed og koordination, uden at stresse den. Tværtimod kan vi lære dig at nedregulere dit kortisolniveau imens du træner.

Taktikken er klar. Flemming og jeg træner med stor respekt for kroppen og mennesket bag. Vi fylder vores rå lokaler med nærvær, humor, personlig træning på hold og en ydmyg trænings filosofi. Det betyder, at du altid føler dig tryg og godt hjulpet på din vej mod en skadesfri hverdag. Her træner du nemlig for at blive fit til dit liv og derfor tilpasser vi altid træningen efter netop din krop. Her er ingen konkurrence, ingen der kommer først, ingen der løfter mest, så uanset hvem du er, kan du træne med. Vi bliver heller aldrig trætte af at sige de samme ting, for de skal siges på en million forskellige måder, for at de virker. Den process elsker vi! Så du behøver ikke være bange for, om du kan finde ud af det, det er vores opgave at hjælpe dig.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *