Det sundeste jeg nogensinde har gjort for mig selv, var ikke at komme i mit livs form.
Det var at give slip på modstanden, jeg havde på at være ude af form.
Når vi giver slip på MODSTANDEN på, hvordan vi har det, og hvordan vi ser ud, så gør det os FRIE til at kunne handle og agere, uden skam, frygt og frustrationer, både i træningslokalet og i alle andre aspekter af vores liv.
Hvis vi vil ende vores pinsler og frustrationer og have et sundt og godt liv, så starter det med at give slip på den modstand, vi føler for nuet, som det er.
Hvis en blomst ikke blomstrer længere, så hjælper det ikke at skælde den ud. Det hjælper heller ikke at vi brokker os over, hvor grim den er nu og hvor flot den var sidste år. Vi finder i stedet ud af, om den har behov for mere lys og næring og måske noget mere omsorg. Når vi endelig møder dens behov, så kan vi slet ikke stoppe den fra at blomstre igen♥
At give slip på modstanden betyder altså ikke, at vi bliver ligeglade eller vi bare lader stå til, det betyder vi bliver FRI af vreden, frygten og frustrationer, der holder os tilbage og dét er et rigtigt rart sted at være♥
Jeg græd TIT under min træning, så ringe følte jeg, at jeg var blevet.
Jeg var PIV-dårlig!
Med et langt aktivt liv, hvor kroppen føltes stærk og uovervindelig, så var det noget af et chok at få, da kroppen ikke ville mere.
Min krop føltes blød og svag og så gjorde leddene ondt, som om de ikke kunne holde sammen på mig mere.
Det var SÅ fremmed en krop, jeg havde fået mig.
Hvad i alverden kunne jeg bruge den til?
Hvem havde stjålet min Araberhingst og givet mig det her faldefærdige øg!?
Jeg var utilfreds og klar til at klage, hvis jeg bare vidste, hvem jeg kunne give skylden, ud over mig selv.
Det var i virkeligheden slemt nok at kroppen føltes ubrugelig og gjorde ondt, men min skam over ikke at kunne komme i form igen, var alt overskyggende, jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle gøre, og jeg ELSKEDE at gøre det, jeg var personlig træner for pokker da.
Kom NU!
Det var pinligt at stå foran alle de her mennesker, der ville have min hjælp til at komme i form, og så kunne jeg ikke engang selv!
Jeg var sådan en taber!
Jeg følte mig falsk og prøvede forgæves at fake den over for mig selv, men jeg druknede nærmest af skam hver eneste dag, og følelsen af at være magtesløs fik frustrerede vredes tåre frem i mine øjne, hver eneste gang jeg prøvede at træne.
Noget jeg engang elskede, gav mig pludselig kun smerte og pinsler, det var på alle måder dybt uretfærdigt og noget værre SKOD.
Jeg HADEDE at være sårbar, blød og slatten så meget at jeg bare måtte væk fra det.
Fandme nej om jeg ville gå rundt der blandt alle de andre Araberhingste og ligne noget der skulle slagtes!
Jeg havde en gigantisk MODSTAND på at have det, som jeg havde det, og den modstand viste sig at være det, der i virkeligheden fastholdt mig i mit fængsel af frustration, skam og vrede.
Efter en lang og stædig kamp, gav jeg op, min æselhjerne kunne til sidst godt se, at det ikke hjalp det fjerneste at fortsætte som jeg hele tiden havde gjort, med træning og selvpinende tankespind som ”jeg er ikke noget værd mere”, ”jeg er ikke lige så god som de andre” osv. for det havde stået på repeat 24/7 med høj volumen.
Jeg sluttede ENDELIG fred med, at jeg følte mig som et gammelt slidt og mølædt øg.
Jeg sluttede fred med HVORFOR jeg var i den situation, jeg gav slip på MODSTANDEN på min slidte krop, uanset hvorfor, så var det den krop jeg havde nu.
Derefter flyttede mit fokus sig automatisk fra at ville presse min krop tilbage til hingsten og væk fra øget, til at være nysgerrig og omsorgsfuld, HVORDAN kunne jeg støtte og pleje min krop, så den fik lyst til at blomstre igen.
I det øjeblik jeg gav slip på modstanden, så kunne jeg høre min krop for første gang, og jeg kunne begynde at lære, hvad den bad MIG om.
I dag har jeg nu friheden og roen til at handle på den inspiration, der kommer fra hjertet og de signaler der kommer fra kroppen.
Dét er et rigtig rart og sundt sted at være, uanset hvad nuet bringer♥
Kh Trine Grey, personlig træner, lad kroppen bestemme💞