Kan vi blive immun overfor stress?

I stedet for at undgå stress helt, kan vi så leve med det?

Svaret fra mig er JA og vi kan selv gøre os immune.

Flemming og jeg har jongleret med et liv som selvstændige trænere med to børn, lav økonomi og masser af følelsesmæssigt udfordringer igennem de sidste 6 år, men vi har ikke haft stress en eneste gang i den periode.

Det vil sige, vi har ikke haft de fysiske symptomer på stress.

For stress giver sig til udtryk i symptomer som:

  • Uro i kroppen pga. et nervesystem der er i konstant beredskab og aldrig får restitueret.
  • Høj puls ved overfladisk vejrtrækning og følelsesmæssig uro.
  • Manglende overblik da vi mister evnerne til at koordinere og koncentrere os i takt med pulsen øges.
  • Hyppige infektioner da kroppen skifter fra et basisk til et mere syre baseret miljø ved overfladisk vejrtrækning.

Der er selvfølgelig mange flere detaljer omkring stress, min pointe er, at kan vi kontrollere symptomerne, kan vi styre vores reaktion på stress.

Hvordan lærer vi det?

Vores vejrtrækning er en fællesnævner for vores stress symptomer – mestrer vi den, bliver vi også selv herrer over om vi skal have stress symptomer eller ej.

Vejrtrækningen alene kan påvirke:

vores nervesystem
puls
fokus
følelser
syre/base balance

Både i positiv og negativ retning.

Vejrtrækningen kan altså give os magten tilbage.

Der eksisterer allerede en masse fantastiske vejrtræknings teknikker derude, det vi har gjort, er at lave et træningssystem der øver os i, hvornår vi skal bruge hvilke teknikker.

Når vi mestre dem under fysisk træning, så bruger vi dem også automatisk på arbejdet eller når livet udfordrer os på følelserne. Kroppen reagerer nemlig fysiologisk på samme måde om vi træner, arbejder meget eller bliver følelsesmæssigt udfordret.

Den dag vi kan kontrollere vores fysiologiske symptomer ved stress, bliver vi immune.

Når det så er sagt, så giver det os ikke frit lejde til at mosle endnu mere på, nogle gange skal der ændringer til i vores liv for at vi trives bedre.

Livets læringer bliver vi heldigvis ikke fri for, vi får blot redskaberne til at komme lettere igennem dem uden, at kroppen bukker under for stress symptomerne.

Vil du lære mere?
Lørdag d. 29. februar 2020 holder Flemming vejrtrækning workshop igen. Denne gang kan du lære at styrer din puls med din vejrtrækning alene. Du kan tilmelde dig på linket her: https://ezme.io/c/nv/eKyb

Eller book en (rigtig god) kaffe samtale med mig og få hjælp til at håndtere livets læringer lettere uden modstand og fysisk stress♥ Du kan booke en samtale med mig ved at sms mig på 20474941.

Kh Trine Grey

CON.EX. – MOVE – BREATH – LEARN

Orker du heller ikke julefrokoster? Men føler du dig forpligtet til at tage med alligevel? Så har du her metoden til at blive fri til at nyde din julefrokost eller til at melde fra uden at føle dig forkert eller uhøflig.

Det gør hele december meget skønnere<3

Sæt dig ned med et stykke papir – skriv ned hvad tanken om julefrokoster gør ved din krop. Hvordan føles det nede i kroppen og hvor kan du mærke ubehaget, når du tænker på at julefrokost sæsonen er lige rundt om hjørnet?

  • F.eks. maven snører sig sammen – huden brænder men du begynder at fryse. Du føler dig urolig og ængstelig, rart er det i hvert fad ikke.

Tankerne vil måske begynde at kredse omkring alle de ting du hader ved julefrokost.

  • F.eks. Alt for fed mad, alle er fulde og påtagede, dårlig musik, jeg har ikke lyst men jeg føler jeg skal afsted, de andre presser mig altid til at drikke. Alt og alle omkring mig er bare irriterende grrrr.

Tilbage til papiret –

Skriv ned hvordan det føles i kroppen, når du remser alle de ting op du ikke kan lide ved julefrokost.

  • Bliver du vred? Hidsig?

Lad tankerne farer afsted og du vil sikkert opleve at de begynder at give alt og alle omkring dig skylden. Dine tanker begynder at pege fingre ad alle de ting, der giver dig den her ubehagelige følelse i kroppen.

Men bare rolig det er ikke de andre der er noget galt med😉 Det hele foregår inde i dig! Og hvorfor behøver du ikke bliver provokeret over det? Fordi det giver dig magten til at fjerne modstanden og ubehaget du føler. Så du også kan tage til julefrokost og nyde det, eller føle du frit har valget til at blive hjemme, og det er du i fuld gang med – så fortsæt!

Hvordan får det dig til at føle at alle de her glade jule- mennesker og traditioner kan gøre DIG vred – det er jo bare en julefrokost?

  • Bliver du endnu mere vred? Måske ændrer varmen sig i kroppen og du begynder at føle dig frustreret? For hvad skal du gøre ved det? Stikke af syd på hele december? Sige du er syg? Sige sandheden?

Tankerne vil gerne finde en løsning, og da de ikke ved hvad de skal gøre ved ubehaget, så vil flugt være den rationelle løsning. Du er altid fri til at vælge den løsning, men så vil ubehaget komme tilbage til næste december og den næste igen. Årsagen til du ikke kan lide julefrokosten ligger stadig urørt hen og modstanden er bevaret. Har du derimod lyst til at lære at give slip på modstanden – så fortsæt øvelsen.

Prøv at mærke efter her, hvad får det dig til at føle, når du indser at du ikke kan løse problemet? Du kan ikke tage med til julefrokost uden at få det trælst, men du kan heller ikke blive hjemme uden at føle dig uhøflig eller forkert.

  • Måske får det dig til at føle dig fanget, låst, magtesløs og i sidste ende føler du dig måske ikke god nok.

Se nu har du fundet den virkelige grund til at du ikke kan lide julefrokoster. Det har intet med medister, snaps, fulde mennesker og julemusik at gøre. Men inden du går deprimeret fra øvelsen, så læs med her hvordan du giver slip på følelsen af ikke at være god nok. Det er langt nemmere end dine tanker kan forestille sig det, og du har lige øvet det – du skal flytte fokus fra dine tanker ned i kroppen.

Mærk følelsen af ikke at være god nok, ved at vende dit fokus ned i kroppen. Styr dine tanker ned i kroppen og observer hvordan det fysisk mærker. Tankerne vil gerne remse alle de gange op du ikke har følt dig god nok, men den vej skal du ikke tage, det er den vej der føles rigtig træls. Hold i stedet dit fokus på huden, maven, brystet, musklerne, halsen, kæberne, hvordan reagerer kroppen?

Følelsen er blot en energi som du mærker i kroppen – den er ikke farlig, men du har aldrig taget dig tid til at fokusere på den. Du har haft den oppe i dine tanker og flygtet fra den, nu er det tid til at mærke den færdig.

Når du kan mærke fysisk hvor i kroppen følelsen sidder, så i stedet for at spænde op i kroppen og prøve at bekæmpe følelsen eller holde den ud. Så træk vejret ind igennem næsen og pust langsomt ud igen. På hver udånding, så mærk hvordan kroppen kan slappe mere og mere af. Gentag indtil du kan slappe helt af i kroppen.

Mærk hvordan roen sænker sig i kroppen – måske føler du dig helt lettet.


Det er selvfølgelig ultra vigtigt du selv laver øvelsen, og mærker, hvad der sker i din krop. Hvis du blot læser med – så sker skiftet ikke inde i dig, så bliver følelsen istedet fastlåst i kroppen af dine tanker.

Så giv dig tid til at finde papir og blyant.

  1. Forestil dig du er inviteret til julefrokost, hvad får det dig til at føle? Beskriv følelsen i kroppen ved at skrive ned på papiret.
  2. Hvad er der ved julefrokosterne du ikke kan lide? Rems op alle de ting der kommer frem i dine tanker.
  3. Hvordan får det dig til at føle, at du skal tvinges til at holde alle de ting ud en hel aften/nat? Beskriv følelsen i kroppen.
  4. Hvad sker der i din krop, når du indser at alle de ting du har remset op, giver dig et stort ubehag i kroppen, men samtidig bliver du dømt ”forkert” hvis du ikke tager med?
  5. Kan du se hvordan tankerne ikke kan komme med en løsning på dette dilemma? Enten stikker du af, som at melde dig syg eller rejse væk eller også bider du det i dig og tager afsted alligevel. Det er her du skal mærke videre.
  6. Der kommer en grundlæggende følelse frem her, enten “jeg er ikke god nok”, “jeg er ikke værdig”, “ingen kan lide mig” og lign. det er den du skal sætte dig med og mærke færdig. Det vil sige mærk følelsen i kroppen og brug dine lange udåndinger til at få kroppen til at slappe af og give slip på følelsen. Brug din vilje til at styre tankerne ned i kroppen, så de ikke panikker – for de kan nemlig ikke løse situationen dine tanker, det er dem der fastholder ubehaget i din krop. Fortsæt øvelsen indtil roen breder sig i kroppen.

Når du har lavet øvelsen færdig, så prøv igen at forestille dig du er inviteret til julefrokost – hvordan føles det nu?

Helt anderledes – frit.

Fordi dine tanker kan se at ubehaget i virkeligheden stammede fra inde i dig, ikke fra alle de andre og fordi du nu har frigivet den følelse, der sad og gav dig ubehaget, er du nu fri til at tage med til julefrokosten og du er fri til at mede fra.

God jul(efrokost)<3

Kh Trine Grey

Forestil dig resten af dit liv uden træning… Ingen løbeture, ingen slanke muskuløse arme, ingen konkurrencer eller personlige rekorder.

Føler du en snert af ubehag?

Så har dine føleser og tanker allerede taget på dig.

Det kræver selvfølgelig sin forklaring:

En aktiv kvinde i 30’erne kommer til mig, for at få et træningsprogram til hendes skulder, som gør ondt.

Jeg giver hende de nødvendige øvelser og hun træner dem hjemme.

Efter et stykke tid kommer hun igen denne gang med ondt knæet, jeg sender hende videre til behandler, for at tjekke hendes skelet for skævheder.

Hun kommer tilbage senere og kan bekræfte at hun var skæv i bækkenet, hun har mærket symptomerne i skuldre og knæ, da de har kompenseret for skævheden.

Skævheden i bækkenet var altså årsagen til smerterne i skuldrene og da vi fiksede det område, flyttede problemet sig til et andet svagt sted, indtil behandleren fandt årsagen.

Kvinden kunne gå glad hjem uden smerter og genoptage hendes løb.

Så en dag kommer kvinden igen, denne gang er hun klar over det var bækkenet, der havde sat sig skævt, så hun havde allerede været til behandleren og fået det fikset, nu vil hun have et træningsprogram der kan holde bækkenet på plads.

Det klarer vi og hun går hjem glad og motiveret til at lave hendes øvelser, så hun kan komme tilbage til løbeklubben igen.

Efter nogle måneder kommer kvinden igen, med ondt nye steder i kroppen og et bækken der stadig arbejder sig skævt. Løbestilen er blevet analyseret, skoene justeret og underlaget varieret og kvindes tålmodighed er ved at være brugt op.

Hun vælger at lægge løbet på hylden, for en periode at koncentrere sig om at lære at samarbejde med kroppen på vores holdtræninger, med håb om at kunne genoptage løbeturene.

Seks måneder senere går det meget bedre og kvinden begynder så småt at vænne kroppen til at løbe lidt igen. Kroppen er blevet meget stærkere og klogere, så det går vildt godt med at løbe.

Lige indtil en dag hvor kvindens ryg låser midt på løbeturen og hun må ligge helt stille i tre uger. Det giver hende et kæmpe chok, at selvom hun har gjort alt det rigtige, så vil kroppen ikke være med til at løbe længere.

Over de næste måneder ser vi hvordan kvindens humør og gåpåmod stille visner, det er tydeligt at hendes løbeture var vigtige for hende, de gav hende en følelse, af frihed, glæde, velvære og ro og overskud. Og nu hvor hun ikke kan få lov at løbe længere, kommer den dårlige samvittighed krybende, følelsen af ikke at være god nok, ikke at være slank nok, og ikke være en del af sammenholdet længere.

Det er næsten ikke til at holde ud for kvinden, og hun prøver igen og igen at løbe lidt med, for at slippe væk fra de ubehagelige følelser.

Kvinden har ikke friheden til at vælge. Hun MÅ løbe, for ikke at mærke ubehaget.

De ubehagelige følelser som dårlig samvittighed, ikke at føle sig god nok eller frygt for ikke at være en del af fællesskabet er fundamentale, det er følelser som vi alle sammen går rundt med, indtil vi giver slip på dem, HVIS vi altså vil give slip på dem. De fleste vil nemlig typisk først se på ubehaget, når de bliver tvunget til det.

Kvinden kunne løbe ubehaget væk, så hun anede sikkert ikke at hendes bækken i virkeligheden blev skævt, fordi hun bogstaveligt talt løb væk fra ubehaget. 

Indtil løbet blev taget fra hende, så kom det væltende.

Hendes tro på at løb var sundt og godt for hende, motiverede hende til at ignorere kroppens opråb igen og igen. For noget i hende fik det jo bedre af at løbe, det fungerede altså for en tid.

Virkeligheden er at vores tanker, følelser og handlinger skaber vores stærke kroppe og sundhed, men de er også med til at skabe vores ubalancer og skavanker.

Flemming og jeg hjælper selvfølgelig dem, der kommer ind ad vores dør, der hvor de er klar til at blive hjulpet. Også selvom vi ved, at den ømme nakke eller stive læn i virkeligheden stammer fra personens tanker og følelser, så giver vi gerne en elastik øvelse eller to;o)

Men har du mod på at lære, hvordan du frigør og håndterer dine tanker og følelser, så de ikke styrer dig og din krop, så har vi værktøjerne til at fikse din sundhed for alvor og give dig mulighed for at vælge anderledes<3  

Forestil dig hvordan kvinden ville have det, hvis hun ikke følte ubehaget, selvom hun ikke kunne løbe nogensinde igen… Hun ville være fri til at vælge noget andet, noget der ikke generede hendes krop. Hun ville være fri af den dårlige samvittighed og fri til at handle på kroppens signaler.

Tanker og føleser skal håndteres på hver deres måde, ligesom kroppen skal arbejdes med på en helt tredje. Men det er ganske simpelt, når man først har fået det lært. Og alle som har lyst til at lære, kan lære det, også dig<3  

Er du klar til at lære, så book en tid hos mig på 20474941 eller tjek min workshop ud, som jeg holder næste gang d. 9. 11. hvor jeg lærer dig om frihed i sindet, der giver frihed i kroppen og hvordan du skaber den frihed inden i dig.

Kh Trine Grey

Har du svært ved at observere dine egne tanker og handlinger uden at dømme dem?

Altså uden at kategorisere dem som rigtige eller forkerte eller uden at prøve at forklare, hvorfor du handler og mener som du gør.

Tankestrømmen tager nemlig lyn hurtigt over og vil forklare vores handlinger som:

”Det er også fordi, min mor altid har…”

”Jeg er introvert, derfor kan jeg ikke…”

”Jeg skal bare lige ovenpå igen, så kan jeg…”

”Mit blodsukker er lavt, derfor bliver jeg så…”

”Jeg bliver jo NØDT til at…”

”Han er dælme også en idiot, fordi…”

Så snart vi observerer, dømmer og forklarer, så observerer vi ikke længere, så har det allerede forvandlet sig til en tankestrøm.

En tankestrøm som enten dømmer, og giver dig en negativ hormonel respons, fordi du gør det forkerte eller en positiv og behagelig respons, fordi dine tanker mener, du gør det rigtige.

Det kan være svært at stoppe dømningen og forklaringerne, for de sker automatisk og de kommer prompte.

Men du kan øve dig i at bruge din nysgerrighed og åbenhed i stedet for.

Barnlig uskyldig nysgerrighed – den har vi (heldigvis) stadig alle sammen.

Så når du observerer, hvordan dine tanker HAGLER medtrafikanten foran dig ned, fordi han ikke kan finde ud af flette reglerne, eller ikke magter, at HOLDE TIL HØJRE PÅ MOTORVEJEN SÅ VI ANDRE KAN KOMME FORBI!

Så tag kikkerten frem et øjeblik og kig på dig selv. Du kan garanteret mærke hjertet pumper hurtigere, høre dig selv tale højt og tydeligt til dig selv, selvom du er alene i bilen. Du kan garanteret også mærke adrenalinen prikker på huden og varmen i kinderne. Hvis du kigger på dig selv i bakspejlet, så bryner du sikkert panden og mundvigen peger nedad.

”Ja det er sgu da klart”

”Han er da livsfarlig i trafikken”

”HAN burde dælme ikke kører bil”

Tankestrømmen tager lynhurtigt over, især når vi bliver en anelse pressede eller vrede.

Måske kan du hører dig selv tænke på dengang, du selv tog kørekort, hvor du TYDELIGT kan huske kørelæren gennemgå flette reglen i DETALJER!

Jep du har ret, og ham den anden er helt sikkert en åndsamøbe, som har trukket sit kørekort i en automat.

”HAN er forkert!”

Det er sådan vores tankestrøm virker, og det er sådan, den opfører sig. Dømmer ved at inddele i rigtigt og forkert, og så argumenterer den på bedste vis for at forklare og understøtte dens mening.

Hvis du kan, så observer dit drama udspille sig, som havde du opdaget en sjælden og yderst spændende fugleart i haven, på med observationsbrillerne, hvad gør den nu???

Det er en ganske underholdende opgave – for vi ER en ret underholdende art😊

Og bare lad ”fuglen” gøre det den vil, observations rollen handler ikke om at stoppe din reaktion, når du bliver rigtig god til at observere nysgerrigt og åbent, så forsvinder tankestrømmen og den fysiske reaktion helt af sig selv.

Den ophører simpelthen. Så bare lad dramaet udspille sig.

Nogle gange fortsætter tankestrømmen selvfølgelig alligevel, og måske bliver den ved, helt til vi er kommet hjem, så vi kan vende det med kæresten, eller måske når den ud i et brølende opslag på Facebook.

Et KÆMPE drama udspiller sig i virkeligheden til ingen verdens nytte.

Du undveg den anden bilist, og det var den reaktion der var nyttig. Alt det andet, vreden, det fysiske ubehag, frygten og irritationen, går 100 procent kun ud over dig selv og alle dem du er i nærheden af, når du smitter dem med dine surhedstråler😉.

Så snart vi opdager at vi bliver følelsesmæssigt påvirket af en situation – så snart vi bliver BEVIDSTE om, at vi overhovedet ER i en ”situation”, så kan vi bruge nysgerrigheden og åbenheden.

Når vi har undveget bilen foran os, så kan vi sige noget som:

”Det var da en spændende kørsel, håber han er ok?”

eller

”Der er mange usikre trafikanter, godt jeg holder mig vågen!”

Og du kører videre som intet er hent. BUM det er ovre. Du har ikke fodret dramaet med dømmende tankestrømme, du holdte dig til fakta og holdte dit sind åbent og nysgerrigt. Bilen er væk, situationen er væk, og du kan bruge din tanker på noget kreativt og opløftende.

Du har handlet på faren og videre er du, uden noget følelsesmæssigt kaos.

OBS! Det er selvfølgelig ikke altid, vi når at blive bevidste om, at vi er midt i en tankestrøm, nogle gange får den bare hele armen, og det er helt ok. Vi øver os😉

God observationslyst!

Har du brug for hjælp og sparring med dine tanker og følelser, så book en tid hos mig på 20474941 eller book dig på ”Frihed i sindet giver frihed i kroppen” – Som er to kursusmoduler jeg holder her i efteråret, læs mere om dem her: https://fitnessforlife.dk/conexgrundkursus/

Kh Trine Grey

Intervalløber du også imellem, hvad der er rigtig og forkert at gøre?

Vi gør det alle sammen hele tiden – især når det gælder vores sundhed. 

Det er en mekanisme i os, der ubevidst styrer vores valg.

Vi tror, at vi har friheden til at vælge, men det har vi ikke.

Eksempel:

Jeg sidder i sofaen med fødderne oppe og scroller løs på min FB, bare lige fem minutter mere, SÅ skal jeg lave noget. Jeg ved godt, inaktivitet er skidt og fysisk bevægelse er godt. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved, at fysisk bevægelse er bedre end dovneri på sofaen, det er bare sådan det er, og det ved vi alle sammen, og jeg har kun trænet én gang denne uge, så jeg skal bare afsted.

  • Doveneri på sofaen er forkert. Tjek!
  • Fysisk aktivitet er rigtigt.  Tjek!

Det fornuftige at gøre vil være at lægge telefonen fra mig, hoppe i træningstøjet og tage til træning eller løbe en lille tur.

Det forkerte at gøre vil være at lade min trang til at dovne igennem tage over og trække mg helt ned i sofaen.

Det er sådan, jeg føler.

Jeg får det bedre af at komme ud at træne, fordi jeg FØLER, det er det rigtige at gøre, for hver gang jeg gør noget rigtigt, så får jeg en hormonel belønning og det FØLES godt.

Følelsen af at vælge det fornuftige og rigtige fremfor det forkerte, føles utrolig tilfredsstillende.

At vælge grøntsagsjuicen fremfor kagen giver en YES følelse og dem kan vi lide, for de er motiverende.

Det modsatte sker, hvis jeg vælger at blive liggende på sofaen, så får jeg en anden følelse.

Den følelse der altid ødelægger det hele, for selvom jeg vælger at blive liggende for at nyde lidt hygge tid, så føler jeg en snert af ubehag i kroppen.

Ubehaget kommer, fordi jeg gør noget, som jeg tror er ufornuftigt og i en vis grad forkert.

Som f.eks. at blive liggende på sofaen.

Konstant vælger jeg imellem, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

Ubevidst måler og vejer jeg hvad der er fornuftigt kontra dumt at gøre.

Det sker hele tiden.

Også i dig.

Hvorfor er det ufornuftigt at vælge noget, der tydeligvis er fornuftigt at gøre?

Fordi jeg ikke har et frit valg.

Jeg tror jeg har et frit valg, men det har jeg ikke.

Konstant veksler jeg imellem at lade mine tanker styre mine handlinger kontra mine følelser.

Nogle gange vinder fornuften andre gange følelserne og andre gange igen er fornuften og følelserne enige.

Men fordi jeg ikke ser den konstante opvejning imellem rigtig og forkert, der sker i mine tanker, så styrer DEN process mine valg og min krop får ikke et ord indført.

Selvfølgelig har du da et frit valg, du kan da bare blive liggende!

Jeg kan fysisk blive liggende ja, men ikke uden at føle en snert af ubehag over det.

Når ubehaget bliver for stort, så må jeg op og træne for det er ikke længere rart at ligge på sofaen.

Måske bliver jeg trodsig og går ud og spiser en mad i stedet. En overspringshandling! At spise giver mig en dejlig følelse og ubehaget er væk, i hvert fald imens jeg spiser.

Eller jeg går igang med at overbevise mig selv om, at restitution er MEGA sundt – og det helt rigtige for mig at gøre lige nu.

Jeg kan ikke bare blive liggende, uden ubehaget skal håndteres på en eller anden måde.


Vi har altså ikke et frit valg, når vi konstant føler en negativ følelse, når vi gør noget ”forkert” og får en positiv følelse når vi gør noget ”rigtigt”.

For hvad bygger vi vores rigtig og forkert på?

  • Har vi læst i et fitness magasin, at vi skal træne tre gange om ugen for at træne optimalt og rigtigt.
  • Måske har vi læst i en forskningsartikel, at intervaltræning er den hurtigste vej i form.
  • Måske har vores træner lagt et program, vi skal træne fire gange om ugen for, at vi kan nå vores mål.
  • Måske har vi lige spist en Snickers (bare for sjov) og det rigtige at gøre, er at træne den væk igen (tror vi nok).
  • Eller måske er det vores egen erfaring, der fortæller os, at kontrol og skemalagt træning er bedst.

Uanset hvad vi har besluttet, der er rigtigt for os at gøre, så er det vores egen beslutning, baseret på hvad vi tror mest på.

Afviger vi det mindste, fra det vi tror på er rigtigt, så føler vi, at vi gør noget forkert, og der vil konstant sidde et stort eller lille ubehag og nage i os.

Enten så retter vi ind, tager kontrollen og gør det fornuftige ellers må vi dulme ubehaget med overspringshandlinger, bortforklaringer og stimulanser.

Det er der jo ikke meget frit valg i vel?

At lade fornuften styre forhindrer ubehaget, men kun for at blive afløst af frustration fra kroppens side, der ikke bliver hørt.

Og den skal forholde sig til alle vores handlinger.

Hvis nu jeg stod op af den sofa, lagde min telefon og tog en løbetur. Så vil jeg få min YES-følelse! Efter 1 km får jeg ondt i mit knæ, men det er lige meget for jeg gjorde jo det mine tanker mente var det rigtige. Og bortforklaringer skal i gang: ”Jeg skal sikkert bare have nye løbesko.” 

Vi styrer i virkeligheden ingenting med vores kontrol og fornuft, andet om vi skal have en hormonel belønning for at gøre det, vi tror er rigtigt, eller en følelsesmæssig straf for at gøre det vi tror er forkert.

Friheden til at lytte til kroppen og handle på det den siger, opstår først, når vi bliver fri af vores tanker og følelser.

Fri betyder ikke at vi mister kontakten til tankerne og følelserne.

Det betyder at vi har friheden til at bruge dem til at skabe den sundhed og det liv, vi i virkeligheden drømmer om.

Fri af et konstant rend imellem rigtig og forkert.

Forestil dig du er helt fri til at lade din krop bestemme, hvordan du skal træne (og om du skal træne).

Forestil dig hvor meget energi du ville spare på ikke at skulle planlægge og koordinere skemalagte træningstider.

<3

Forestil dig alt den tid du ville have til at gøre en forskel, hvis du ikke skulle løbe eller cykle 10 timer om ugen for at få en følelse af, at du gør det rigtige!

<3

Når du træder ud af tankerne og følelsernes kontrol, så forsvinder behovet for kontrollen.

Jeg kan ligge på sofaen med min telefon, uden der er noget som helst, der prøver at få mig til at vælge imellem træning og doveneri. Hvis min krop er træt, gør ondt, føles svag eller på en eller anden måde føles i ubalance, SÅ finder jeg den løsning der passer, og jeg vil være lige så motiveret til at rejse mig, som hvis min mave knurrede af sult.

Når der er frihed i sindet, så bliver der frihed til at samarbejde med kroppen<3

Er du træt af at gentage de samme mønstre?

Kunne du godt tænke dig at have mere frihed til at leve, og lade din krop håndtere din sundhed, i stedet for at interval løbe imellem rigtigt og forkert?

Så book en sparring med mig.

Jeg hjælper dig igennem alle de trin, du behøver for at slippe det gamle og starte det nye<3

Skriv eller ring til mig på 20474941 og book din første tid.

Friheden venter på dig<3

Kh Trine      

Jeg var træt af at knokle og kæmpe for min sundhed

Vi bliver tvunget til at se på vores liv, hvis vi vil leve et sundt liv i frihed.

Et liv vi lever efter vores hjerter med glæde og lethed.

Hvordan lever vi så vores liv? Hvad gør vores krop glad? Hvor bor vi? Hvor meget arbejder vi? og med hvad?

Som selvstændig har jeg skabt et liv, hvor min krop og energi bestemmer min hverdag.

I perioder arbejder jeg meget, træner og er kreativ og udadvendt, i andre perioder trækker jeg mig mere ind i mig selv og plejer min krop og mit stille sind.

Det gør mig fri at overlade sundheden til min krop, for jeg skal ikke planlægge, bekymre mig eller knokle mig til sundhed længere, den kommer af sig selv!

Men de færreste lever rent faktisk det frie, sunde liv.

Og det er dæleme hverken fedt eller rart. Det er PIV hårdt!

  • ”Jeg SKAL bare træne i dag, ellers bliver jeg ringere.”
  • ”Jeg kan aldrig spise uden kontrol, for så bliver jeg tyk.”
  • ”Hvis jeg ikke forbedre mig hver gang, må det betyde jeg bliver dårligere”
  • ”Jeg gør alt det rigtige, men jeg føler hverken, jeg er helt god nok eller sund nok.”

Det gider man sgu da ikke i længen – hvad sker der også lige for at sundhed skal være så hårdt?

Jeg fik nok

Sundhed var på ingen måder let at opnå for mig, tværtimod var det en konstant jungleren med den rigtige træning på de rigtige tidspunkter, med en helt unik kostsamsætning, der kun passede til mig samt et væld af positive affirmationer og meditationer.

Men stadig havde jeg den her stemme indeni:

”Hvis det var nemt, ville alle gøre det, det SKAL være hårdt!”

”Jeg fortjener ikke at være slank og smuk, det er ikke for sådan én som mig”

”Op på hesten igen, det nytter ikke at tude over jeg ikke kan være glad uden træning”

Det lyder måske lidt ekstremt, men jeg var på ingen måder fri!

Jeg var i virkeligheden afhængig af at ALT gik efter planen, og det i sig selv var et fuldtidsarbejde.

Jeg bliver helt træt af tænke på det. Øj…

Den evige tankestrøm, der bare kørte på højtryk, fastholdt mig i et destruktivt mønster, som fik mig dybere og dybere ned i et stort sort hul, som til sidst slog mig ud.

Og da jeg kom til mig selv igen – havde jeg fået nok!

Nok af at KÆMPE for min sundhed.

Hvad fik jeg ud af det?

Momentvis glæde og et strejf af at føle jeg var god nok – det var da en sølle belønning!

Glæde og selvværd er selvfølgelig MEGET vigtige ting, men hvis de er afhængige af vi knokler og kæmper for at føle det, når alting går op i en højere enhed. Og lad os nu bare være ærlige, tingene går kun op i en højere enhed engang imellem. Så er det virkelig op ad bakke synes jeg.

Jeg havde fået nok af ikke at leve det liv jeg seriøst bare elsker, dybt og inderligt.

Hvad måtte jeg så ændre på?

Step 1 var at få klarhed.

Jeg begyndte at kigge indad.

Jeg mærkede 100 % ærligt efter, hvad elskede jeg ved mit liv, hvad fik mit blod til at bruse og mit hjerte til at synge, hvad var mine dybeste og inderste ønsker?

Og så kiggede jeg på alt det jeg havde fået nok af. Hvad gad jeg I HVERT FALD ikke længere:

  • Jeg gad ikke føle tvang til at træne, hvis det ikke føltes lækkert og rart.
  • Jeg gad ikke tvinge mig til at spise noget jeg ikke kunne lide, bare fordi det var sundt, og jeg ville ikke føle GIGA dårlig samvittighed eller trang til at træne to timer ekstra, hvis jeg spiste noget usundt.
  • Jeg ville ikke bekymre mig om min sundhed længere, den skulle ikke skemalægges og opretholdes med hiv og sving. Trænede jeg ikke i en uge eller to eller i en MÅNED, så ville jeg ikke bekymre mig om det længere.

Men hvad ville jeg så RIGTIG gerne:

  • Jeg ville have bevægelsesfrihed – føle mig fri i kroppen til at gøre det jeg havde lyst til i mit liv. Lege med ungerne, surfe med min mand, ordne haven, sidde og skrive i mange timer uden at få ondt i ryggen, måske bestige et bjerg!
  • Jeg ville føle mere glæde og lykke uden at skulle jagte den. Uden den var betinget af noget.
  • Jeg ville føle mig god nok og værdi, uanset hvordan jeg så ud og uanset om jeg havde trænet eller ej, havde en tom mave eller ej. Jeg ville føle mig smuk og perfekt ligegyldigt hvad punktum.

Så var jeg klar til det næste step:

Hvordan ser mit liv så ud – hvordan FØLES det at være mig, når jeg får mere af det, jeg vil have og har skåret det væk jeg ikke gider længere.

Hvordan føles det at have alt det?

Det måtte jeg blive helt og aldeles klar på – for det var først ved at ændre min følelse omkring sundhed og mit liv, at jeg for alvor kunne give slip på mine gamle tankemønstre, som have skabt det liv jeg ikke længere ville have.

For at få min nye frihed, måtte jeg give slip på alt det gamle.

De første to steps i formlen er altså:

Step 1: KLARHED: Hvad vil du i virkeligheden gerne have?

Hvad får dit blod til at bruse og dit hjerte til at synge?

Hvad drømmer du om?

Step 2: Gør dig fri af dine gamle tankemønstre og alt det støj omkring dig, der igen og igen tager dig tilbage til det liv, du ikke længere vil have.

Det er ”the missing link”, det er det step vi igen og igen hopper over.

Derfor ryger vi ALTID tilbage til det, vi ikke vil have.

Viljen og motivationen trækker os ud af sumpen, men fordi vores tanker og følelser er uændret, så trækker de os tilbage igen og igen.

Hvad så nu?

Nu har vi fået klarhed og vi er klar til at give slip på alt det gamle, der holder os nede.

Nu skal vi bare have modet og støtten til at bruge det og skabe friheden, sundheden, letheden og kærligheden i og omkring os.

Vi er alle født med friheden inden i os, den bliver bare væk i støj og tankestrømme.

Måske har vi bare affundet os med livet, som det er og er holdt helt op med at drømme…

Men SÅDAN behøver det slet slet ikke at være.

Vi fortjener så meget mere.

Du kan også gøre det!

Du kan også få friheden ind i dit liv og få en legende let sundhed.

Og vi fortjener alle sammen at have hjælp på vejen – også dig!

Drømmer du også om at føle dig fri? Så lad os gøre det sammen! Du kan OGSÅ føle frihed – helt uden at stresse og slide dig selv op♥

Jeg hjælper dig fra der, hvor du er lige nu. Du får hjemmeopgaver imellem hver sparring, og du har altid adgang til min hjælp via Facebook. Har du ikke mulighed for at komme i centret, så kan noget af sparringen foregå over Skype.

Alt du skal gøre er at skrive til mig på 20474941 og tilmelde dig. Køber du de tre personlige sparringer med mig senest d. 1. juli sparer du kr. 698,-

Du kan bruge dine sparringer efter ferien eller nu, hvor du måske har lidt ekstra tid til dig selv.

Lad os gøre det sammen!

Kh Trine

Det sundeste jeg nogensinde har gjort for mig selv, var ikke at komme i mit livs form.

Det var at give slip på modstanden, jeg havde på at være ude af form.

Når vi giver slip på MODSTANDEN på, hvordan vi har det, og hvordan vi ser ud, så gør det os FRIE til at kunne handle og agere, uden skam, frygt og frustrationer, både i træningslokalet og i alle andre aspekter af vores liv.

Hvis vi vil ende vores pinsler og frustrationer og have et sundt og godt liv, så starter det med at give slip på den modstand, vi føler for nuet, som det er.

Hvis en blomst ikke blomstrer længere, så hjælper det ikke at skælde den ud. Det hjælper heller ikke at vi brokker os over, hvor grim den er nu og hvor flot den var sidste år. Vi finder i stedet ud af, om den har behov for mere lys og næring og måske noget mere omsorg. Når vi endelig møder dens behov, så kan vi slet ikke stoppe den fra at blomstre igen♥

At give slip på modstanden betyder altså ikke, at vi bliver ligeglade eller vi bare lader stå til, det betyder vi bliver FRI af vreden, frygten og frustrationer, der holder os tilbage og dét er et rigtigt rart sted at være♥


Jeg græd TIT under min træning, så ringe følte jeg, at jeg var blevet.

Jeg var PIV-dårlig!

Med et langt aktivt liv, hvor kroppen føltes stærk og uovervindelig, så var det noget af et chok at få, da kroppen ikke ville mere.

Min krop føltes blød og svag og så gjorde leddene ondt, som om de ikke kunne holde sammen på mig mere.

Det var SÅ fremmed en krop, jeg havde fået mig.

Hvad i alverden kunne jeg bruge den til?

Hvem havde stjålet min Araberhingst og givet mig det her faldefærdige øg!?

Jeg var utilfreds og klar til at klage, hvis jeg bare vidste, hvem jeg kunne give skylden, ud over mig selv.

Det var i virkeligheden slemt nok at kroppen føltes ubrugelig og gjorde ondt, men min skam over ikke at kunne komme i form igen, var alt overskyggende, jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle gøre, og jeg ELSKEDE at gøre det, jeg var personlig træner for pokker da.

Kom NU!

Det var pinligt at stå foran alle de her mennesker, der ville have min hjælp til at komme i form, og så kunne jeg ikke engang selv!

Jeg var sådan en taber!

Jeg følte mig falsk og prøvede forgæves at fake den over for mig selv, men jeg druknede nærmest af skam hver eneste dag, og følelsen af at være magtesløs fik frustrerede vredes tåre frem i mine øjne, hver eneste gang jeg prøvede at træne.

Noget jeg engang elskede, gav mig pludselig kun smerte og pinsler, det var på alle måder dybt uretfærdigt og noget værre SKOD.

Jeg HADEDE at være sårbar, blød og slatten så meget at jeg bare måtte væk fra det.

Fandme nej om jeg ville gå rundt der blandt alle de andre Araberhingste og ligne noget der skulle slagtes!

Jeg havde en gigantisk MODSTAND på at have det, som jeg havde det, og den modstand viste sig at være det, der i virkeligheden fastholdt mig i mit fængsel af frustration, skam og vrede.

Efter en lang og stædig kamp, gav jeg op, min æselhjerne kunne til sidst godt se, at det ikke hjalp det fjerneste at fortsætte som jeg hele tiden havde gjort, med træning og selvpinende tankespind som ”jeg er ikke noget værd mere”, ”jeg er ikke lige så god som de andre” osv. for det havde stået på repeat 24/7 med høj volumen.

Jeg sluttede ENDELIG fred med, at jeg følte mig som et gammelt slidt og mølædt øg.

Jeg sluttede fred med HVORFOR jeg var i den situation, jeg gav slip på MODSTANDEN på min slidte krop, uanset hvorfor, så var det den krop jeg havde nu.

Derefter flyttede mit fokus sig automatisk fra at ville presse min krop tilbage til hingsten og væk fra øget, til at være nysgerrig og omsorgsfuld, HVORDAN kunne jeg støtte og pleje min krop, så den fik lyst til at blomstre igen.

I det øjeblik jeg gav slip på modstanden, så kunne jeg høre min krop for første gang, og jeg kunne begynde at lære, hvad den bad MIG om.

I dag har jeg nu friheden og roen til at handle på den inspiration, der kommer fra hjertet og de signaler der kommer fra kroppen.

Dét er et rigtig rart og sundt sted at være, uanset hvad nuet bringer♥

Kh Trine Grey, personlig træner, lad kroppen bestemme💞

Mekanismerne der styrer os #1 Trangen til at gøre det rigtige.

Det kan føles SÅ uretfærdigt at have viljen og gejsten til at bevæge sig, men alt man får ud af det, er ubehag i kroppen.

Jeg lærte selv den følelse særdeles godt at kende<3 Jeg følte det var ENDNU mere frustrerende at mærke, at jeg havde et fysisk behov for at få styrket og rørt min krop, men mine led gør ondt, musklerne var pist væk følte jeg og spændte jeg dem bare det mindste drillede de gamle skader igen og jeg endte ud med et langt større fysisk ubehag efter træningen end det jeg havde inden, for slet ikke at nævne hvor elendigt humør jeg kom i.

Argh! Hvad er så pointen i det?

Det virkede som et uløseligt problem for mig, min krop havde brug for træningen, mit humør havde brug for at føle en progression, men alt jeg fik ud af at prøve, var blot en mere og mere ubrugelig krop og et ringere og ringere humør.

Det føltes som om, jeg slet ikke kunne få lov at træne RIGTIGT, du ved give den gas og føle jeg fik noget UD af træningen, men min krop stoppede mig hele tiden. Jeg læste og lyttede, men den forbistrede krop ville bare ikke træne mere, det føles som om jeg ingenting kunne og jeg saaaaavnede at få lov at bruge den. Det gjorde mig trist og jeg mistede helt lysten til at bruge din krop, for alle mine begrænsninger fyldte det hele, hver gang jeg prøvede.

Det gjorde mig meget trist og flov over, at jeg ikke kunne, det jeg engang kunne. Jeg følte jeg var en fiasko og mindre værd end, hvad jeg var dengang alt virkede og jeg var stærk og i rigtig god form. Jeg ville for alt i verden bare op på hesten igen i stedet for at ligge nede i græsset og rode rundt, som den taber jeg følte, jeg var. 

”Måske du kan genkende dig selv i de følelser?”

Jeg møder nemlig mange som har det, ligesom jeg havde det, og de er ofte meget chokeret over, hvor lidt de pludselig kan efter et langt sygdomsforløb, en skade eller en stressperiode, og frustrationen over ikke at kunne gøre noget ved det, ikke at kunne lykkes, er den værste af dem alle og fylder rigtig meget i mange af os. Nogle af os giver op, andre af os bliver deprimeret og får lavere selvværd, for vi står i et hul, vi ikke kan komme op af.

Når vi står i sådan en situation, så er vores trang til at gøre det rigtige og løse vores problemer, der skaber problemet i os, det er i virkeligheden ikke kroppen, der er umulig!

”Say what?”   

Den er god nok. Vores mekanismer styrer os nemlig i langt højere grad, end vi måske ser. Vores trang til at gøre det rigtige er en af dem. Man skulle tro at gøre det rigtige, altid vil være det bedste at gøre. Men hvad der ER rigtigt for vores krop, varierer fra dag til dag, specielt når vi har store fysiske og psykiske ændringer i vores liv som skader, sygdom og stress.

Jeg prøvede i årevis at fikse min krop, jeg brugte min egen erfaring og gik til alle mulige eksperter for råd og vejledning. Jeg gjorde ALT det rigtige, jeg kunne gøre, men uden at få lov at træne som jeg gjorde engang og uden at føle mig så stærk og udholdende som dengang, uden at få den fantastiske FØLELSE det gav at træne igennem. Min trang til at gøre alt det rigtige, for at få min rigtig sunde krop igen, var det der skabte problemet i mig. Jeg troede jeg var forkert og i stykker, men i virkeligheden havde min krops behov blot ændret sig.

Engang troede jeg, det var rigtigt at presse min krop for at gøre den stærkere og sundere. Jeg troede at den høje energi, jeg fik efter træningen, var den sunde følelse jeg skulle tilbage til. Jeg troede jeg skulle bide tænderne sammen, når mine muskler syrede til, at fortsætte ville gøre mig bedre og sundere. Jeg troede jeg bare skulle op på hesten igen, og komme ind i kampen, just do it sagde jeg. Men alt det jeg troede var det rigtige at gøre, var NØJAGTIG de ting, der fik mig til at gå fuldstændig i stykker fysisk og psykisk. Jeg troede alt det jeg ydede, gjorde mig stærkere, gav mig mere overskud, gjorde mig sundere, men det gjorde det kun for en stund i mit liv. Nu virkede det ikke, det var ikke det rigtige at gøre længere, det var SLET ikke det rigtige at søge tilbage til. Det gav mig blot mere fysisk ubehag, og et sortere og ødelæggende humør.

Det har været den største forløsning for mig at se igennem mine mekanismer og lære dem bedre at kende. Hvornår er det min trang til at gøre det, jeg TROR er rigtig, og hvornår er det reelt set min krop jeg lytter til? Det var ganske umuligt for mig at skelne imellem, da jeg ikke vidste mine mekanismer styrede mig, men i dag er min træning legende let og mit humør lyst og varmt. For der er en kæmpe tryghed i at vide med sig selv, hvad der er det rigtige at gøre for mig selv og min krop lige nu.

Jeg kan aldrig gå tilbage til den træner jeg engang var, hvor jeg peppede mine kunder op med min høje energi og ”just do it” mentalitet. I dag elsker jeg at hjælpe andre til at finde igennem deres egen mekanismer og lære dem hvordan de træner deres krop, som den gerne vil trænes. Når de får øje på det der styrer dem, bliver de fri af frustrationerne, fri af trangen til at gøre som de gjorde engang, fri af trangen til at gøre det de tror er rigtigt, på den måde bliver de fri til at handle på deres krops signaler. Hvordan de så handler på kroppens signaler, elsker jeg også at lære dem.

Står du midt i frustrationerne lige nu, så start med at observer, om du også har en trang til at gøre det rigtige der styre dig i den samme retning, med de samme resultater. Det er ikke et nederlag at opdage du bliver styret, tværtimod giver erkendelsen dig frihed til at mærke din krop og se på dig selv med nye øjne, der kan se langt mere end du plejede, fri af dine mekanismer<3

God observationslyst!

Kh Trine Grey

Find ud af om din krop overhovedet har en stemme, når du tænker du sundhed og træning.

Du bliver bombarderet med informationer og indtryk konstant fra dine omgivelser.

Sociale medier, mails, reklamer, TV, osv.

Men det gør du også indefra!

Ofte meget at du måske ikke kan skelne det fra hinanden.

Måske er der så meget larm og det har været der så længe, du slet ikke hører det længere.


KROPPEN taler til dig hele tiden via dine sanser:

  • Maven knurrer, når du er sulten.
  • Dine øjne bliver tunge når du bliver træt
  • Dine hår på ben og arme rejser sig når du fryser osv.

Den fortæller dig også, når der er noget galt i kroppen eller noget er i ubalance. Den giver dig nemlig konstant feed back på, hvordan tilstanden er i kroppen og jo bedre du bliver til at lytte og forstå signalerne, des flere signaler kan du sanse.


HJERNEN sender også konstant impulser til dig.

Din hjerne har opsamlet rigeligt med information om sundhed til at vide, du skal holde dig i gang og røre din krop, for den ikke går i stykker, eller bliver slap og blød.

Jeg har ALDRIG siddet med en kunde, eller mødt nogen i mit liv der ikke vidste at træning er sundt!

Måske har din hjerne allerede udarbejdet et trænings program, hvor du nøjagtig ved, hvad du skal træne hvornår, hvordan og hvor længe, så du når dit mål.

Det kan også være, du har fået en andens hjerne til at gøre det for dig.

En ekspert.

Din hjerne er en umættelig værktøjskasse fyldt med alle de værktøjer, du har samlet op hen ad vejen.

Den er en ivrig hjælper og vil gerne regne ud for dig, hvilket værktøj du skal bruge hvornår, så den kan lægge en rationel og løsningorienteret plan.


Noget der er endnu mere ivrigt er dine TANKER. Stemmen du lytter til non stop i dit hoved.

EGOET er den stemme, du hører i dine tanker.

  • Dit ego er det i dig, der går RIGTIG meget op i hvad der er sundt og usundt og hvad der rigtig og forkert at gøre.
    • Egoet sammenligner.
    • Egoet elsker at vinde og komme først.
    • Egoet dømmer.
    • Egoet jagter gode følelser som adrenalin og endorfiner, giver under f.eks. hård træning.
  • Fordi:
    • Egoet frygter at fejle.
    • Egoet frygter at tabe.
    • Egoet frygter ikke at passe ind.
    • Egoet frygter alle følelser som følelses ubehageligt.

Denne frygtstyrede stemme er den, du lytter til (konstant) i dine tanker.

Fordi egoet er så enormt styret af følelser den kan lide og ikke lide.

Så bliver dine tanker konstant påvirket af, hvad du føler.


Dine FØLELSER påvirker din sundhed og træning i langt højere grad end du kan forestille dig.

  • Hvis du har spist en plade Marabu, føler du det så du BURDE træne mere?
  • Hvis du har planlagt en træning, men bliver forhindret, føler du dig så frustreret eller måske endda vred over ikke at få trænet?
  • Hvis du ligger på sofaen og tager en lur i stedet for at tage til træning, føler du dig så svag?
  • Hvis du altid kommer sidst, føler du dig så som en fiasko?
  • Hvis du ikke har haft høj puls, svedt eller mærket dine muskler brænde, føler du så det var rigtig træning?
  • Hvis alle andre er stærkere, hurtigere og slankere end dig, føler du dig så mindre værd?

Kan du se hvor jeg vil hen med det her?

Hvorfor du i virkeligheden træner, har måske i virkeligheden meget lidt at gøre med, hvad din krop har brug for og efterspørger via dine sanser.


”Kan det ikke være lige meget hvor vores motivation kommer fra, bare vi får gjort noget?!”

Det kan virke sådan.

Ofte tror vi at vi gør noget godt og sundt for vores krop blot ved blot at få trænet, men holdninger til hvad der er rigtig og forkert træning, higen efter altid at gøre sit bedste og viljen til at vinde over alle de andre, er langt oftere DEN VIRKELIGE GRUND til vi træner end fordi kroppen beder os om det.

Hvorfor træner du?

Er det signaler fra hjernen, egoet, følelserne eller kroppen?

Din krops behov bliver måske nogle gange overhørt eller helt druknet i dit egos trang til selvrealisering, grænsesøgning og positionering i fællesskabet.

Vi har alle samme et ego.

Spørgsmålet er om du er opmærksom på det, eller om det får lov at styre dine valg.

At VILLE være den bedste, eller VILLE gøre alting perfekt er i bund og grund blot en følelse.

Du bruger kroppen som midlet til at mærke den.

Det behøver ikke være et problem for kroppen, hvis bare du husker at stoppe op, når din krop bliver træt, dine led bliver stive eller musklerne begynder at gøre ondt.

Også selvom det betyder, du ikke altid vinder, eller du ikke altid har presset dig helt så meget, som du kunne have gjort.

Du kommer måske også nogle gange til at sidestille følelsen af stresshormoner, med en sund og energifyldt følelse, som du næsten ikke kan få nok af.

Her føles træning som en leg!

Adrenalin og endorfiner som du udskiller ved hårdere træning, kan føles så godt, at de bare være sunde og gode for dig.

Men din krop forsøger blot at dulme ubehaget og smerterne som du overhører, så du kan fortsætte.

Så du kan overleve.

Din krop tror du er i problemer, den ved ikke du sidder trygt på cyklen og blot er på jagt efter en skøn følelse.

Igen bliver kroppen midlet, du bruger til at få en bestemt følelse. 

Det kan også sagtens fungere i en hvis rum tid.

Hvis blot du stopper inden, din krop bliver fyldt med stresshormoner, at den får problemer med at fungere normalt.

Inden du ikke kan falde til ro om aftenen, inden din krop altid føles slidt og urolig, inden du eksplodere i arrigskab, hvis du ikke kommer afsted til træning, fordi den følelse der så kommer snigende der, er ulidelig.


Derudover elsker din (og min) hjerne at arbejde i systemer og kasser!

Den lytter til eksperternes råd fra trænere, venner, magasiner og sundheds artikler, tager det der giver mening og prøver så at putte din krop i den kasse.

En kasse fyldt med træningsplaner, der får dig fra A-B, øvelser der giver dig nøjagtig det, du drømmer om på den korteste mulige tid samt en masse tabeller, data og videnskabeligt materiale til at bakke din beslutninger op. 

Det giver en følelse af ro og kontrol at have din sundhed og træning sat i system.

Det kan også fungere rigtig godt med kasser og systemer, lige indtil din krop ikke passer ind i systemet længere.

Din krop og din sundhed er en organisk størrelse, som konstant forandrer sig.

Kroppens behov ændrer sig fra år til år, fra uge til uge og endda fra minut til minut, nogle gange passer det ind i ét system andre gange ind i et andet og til tider ikke ind i nogen overhovedet.

Fastholder du kassesystemet, går kroppen hurtigt i stykker.

Ofte taber kroppen altså i det lange løb, til dine følelser, dit ego og til din hjernes trang til excell ark og beregnede udviklings kurver.

Din krops behov bliver let overhørt eller også bliver den misforstået.

Grunden til du jo i virkeligheden træner er, at du vil have en bestemt følelse. En god følelse. En fed følelse. En tryg og tilfredsstillende følelse.

Også selvom din krop skulle gå i stykker, bliver syg eller på anden vis skabe sig. Så har du lyst til at træne og arbejde videre, på jagt efter den følelse.

  • Det er derfor atleter ødelægger deres kroppe.
  • Det er derfor dem med fysisk hårdt arbejde bliver slidt op.
  • Det er derfor jeg ødelagde min krop.

Det er derfor jeg mener det er langt vigtigere, at du opdager HVORFOR du træner (eller ikke træner for den sags skyld).

Din hjerne, ego og følelser ved i virkeligheden meget lidt omkring, hvad din krop har brug for.

Kun din krop ved nøjagtig hvad den har brug for.

Så start med at observer hvorfor du i virkeligheden træner!

Blot observer.

  • Din hjerne vil prøve at finde en løsning.
  • Dit ego vil være skeptisk.
  • Dine følelser vil langt hellere fortsætte din træning som du plejer. For det FØLES trygt og helt ærligt VILDT FEDT!
  • Imens din krop bliver mere og mere frustreret over du ikke lytter til den.

Stop dramet et øjeblik! Og blot observer hvad det er i dig, der bestemmer din træning og sundhed.

Først da jeg opdagede hvilke impulser jeg reagerede på hvornår, kunne jeg begynde at ændre det.

Det hele starter med at prøve at observere dine mekanismer, hvordan du reagerer og hvad det er der reagerer i dig.

God observationslyst<3

Kh. Trine Grey

HAR DU SPØRGSMÅL TIL TESTEN ELLER TIL DET DU OBSERVERER SÅ SPØRG ENDELIG HER UNDER.

Jeg vil elske at høre fra dig<3

Hvordan får jeg min mand med til træning?

Jeg fik de skønneste spørgsmål til foredraget i lørdags, dette var blandt andet et af dem.

Og det er yderst relevant.

For hvad gør vi, når vi kan se, at træning er PRÆCIS det, der skal til, for at han får det bedre.

Så hans ryg ikke låser.

Så hans knæ ikke smerter.

Eller hans vom ikke vokser (bare indrøm det, det er en gyldig grund😉)

Men han VIL BARE IKKE afsted.

For du har forklaret og forklaret i ét væk, og prøvet at rationalisere hvordan træningen vil hjælpe på LIGE NETOP hans problemer!!

Han er stædig som et æsel og nægter.

Det er frustrerende at se en du holder af have det svært, du VED endda du har løsningerne, men du kan ikke få lov at hjælpe.

Du føler dig måske helt magtesløs.

Og det er du i bund og grund også.

For du kan ikke hjælpe andre, før de er klar til at tage imod din hjælp.

Det virker som er en af livets uretfærdigheder, men der ER noget du kan gøre!

Og det deler jeg med dig om lidt.

For at få planen til at virke, må du nemlig træde i hans sko først.

Forstå hvad det er, der får ham til at handle urationelt.

Den kloge mand der ellers altid er så handlekraftig og løsning orienteret, hvad sker der dog inden i ham?

  • Han er utryg!

Ganske som du er, når du står over for noget ukendt og nyt, og hvor du tror du skal præstere og vise dit værd.

Så er du også utryg!

  • Uanset hvor sej, stolt, dygtig, klog og supermand agtig din skønne mand er, så er der noget helt fundemnetalt i os, der er bange for det ukendte.
  • Jeg har set det selv hos de vildeste macho mænd igennem min militær tid, de er ALLE bange for det ukendte.
  • Rationelle samtaler, kan ikke lave om på det.

Det kan også være, at han på forhånd tænker, han ikke kan finde ud af det! Eller på grund af en skade ikke kan deltage ordentligt i træningen. Han har simpelthen givet op på forhånd.

Du siger: ”Jamen træneren tager hensyn til din skade og tilpasser øvelserne til dig”

Han tænker: ”Ja tak, så står de alle sammen med store tunge vægte og så står jeg der med den mindste der ér og laver SKÅNE øvelser, NEJ TAK DU, jeg bliver hjemme”.

Du siger: ”Der er mange andre mænd som dig, og du er langt fra den eneste med skader”.

Han tænker: ”Konkurrence! Det er ikke en fair kamp, jeg kan ikke vinde, ergo jeg tager ikke med!”

Kan du se der danner sig et mønster?

Du siger: ”Når JEG kan finde ud af det, så kan du i hvert fald også”.

Han tænker: ”Åh åh, min kone skal i hvert fald ikke se mig fejle, tænk hvis hun er meget bedre end mig, hun vil aldrig se på mig med respekt igen”.

Uanset hvad du siger, så tænker han sit.

For han er styret af sine følelser omkring hans ideer og forestillinger om hvordan ”det ukendte” vil være.

Han er lige så styret af sine følelser som enhver femårig er.

Som du er.

Og du ved godt, at femårige ikke handler rationelt.

Måske ved du også, at du selv handler mere på følelserne end på fornuften engang imellem?

Løsningen er at gøre din mand tryg ved situationen.

  • Vis ham hvor godt træning er. ved selv at tage af sted og fortæl så hvad det giver DIG, hvordan det hjælper DIG og hvor meget du nyder stemningen og hyggen, der også er der. Mal et billede for ham med dine forklaringer, sådan som du oplever træningen. Og mal det for ham igen og igen. Du skal have malet hans eget forvrængede billede stille og roligt over.
  • Det er vigtigt. du gør det uden at presse på. Fortæl ham ikke først hvor fantastisk det var, for så at slutte af med: ”Kan du ikke se det LIGE er noget for dig skat?” eller ”Hvornår tror du, at du er klar til at tage med?” Så snart du har en forventning om, at du skal overtale ham, så forvandler han sig til æslet igen.
  • Find ro i at du ikke KAN overbevise ham, for så HAVDE du gjort det for længe siden, du kan kun VISE ham hvor fantastisk det er igen og igen. Han er klar, når han er klar, HVIS han bliver klar.

Der er flere måder at gøre ham tryg på:

  • Lad ham komme og hente dig en dag, inviter ham indenfor, så han ser lokalet, og hilser på trænerene. Så han mærker stemningen og får afmystificeret det ukendte.
  • Aftal måske en personlig træning/sparring med én af trænerne, så han uden dig og uden andre omkring ham, kan prøve træningen af og få følelsen af at han godt kan.
  • Tag ham med på en workshop eller til et foredrag, så han kan se stedet og møde trænerne og få en fornemelse af om værdierne tiltaler ham.

Hvis han bliver klar, så følger han med frivilligt<3

Denne fremgangs måde virker også fint på døtre, veninder, søstre mødre og fædre;o)


Er det svært ikke at presse ham?

Det kan jeg godt forstå!

Det kan være VIRKELIG svært at give slip på trangen, til at ville presse ham afsted.

For du kan se og mærke, han har det skidt, det gør ondt på dig at se, og frustrationen hos dig, er skyhøj over ikke at få lov at hjælpe.

Du har det i virkeligheden skidt over, at han har det skidt. Det er ganske naturligt at føle sådan overfor dem man elsker og holder meget af.

Men vil du så i virkeligheden ikke have ham afsted, for at DU kan få det godt?

Kommer konflikten inde i dig ikke af, at du har det skidt over, at din mand har ondt, og du kan ikke få den konflikt til at gå væk, før din mand har det godt igen?

Du vil selvfølgelig blot gøre det rigtige<3

Men når du indser at din trang til at få fred inden i og gøre det rigtige, er NETOP DET der presser din mand.

Så kan du give slip på trangen.

Presset forsvinder.

Din mand holder op med at være et stædigt æsel.

Chancerne for han får lyst til at tage til den træning, der kan hjælpe ham (og dig), er væsentligt større.

Dine frustrationer forsvinder.

For du indser, at det ikke er din opgave, at få ham afsted.

Det er hans egen<3

Det er ikke forkert at give slip, det er ren og betingelsesløs kærlighed!

Tvivler du på min plan, så stil mig endelig dine spørgsmål, jeg vil elske at høre fra dig!

Held og lykke derude!

Kh Trine Grey