Hvordan får jeg min mand med til træning?

Jeg fik de skønneste spørgsmål til foredraget i lørdags, dette var blandt andet et af dem.

Og det er yderst relevant.

For hvad gør vi, når vi kan se, at træning er PRÆCIS det, der skal til, for at han får det bedre.

Så hans ryg ikke låser.

Så hans knæ ikke smerter.

Eller hans vom ikke vokser (bare indrøm det, det er en gyldig grund😉)

Men han VIL BARE IKKE afsted.

For du har forklaret og forklaret i ét væk, og prøvet at rationalisere hvordan træningen vil hjælpe på LIGE NETOP hans problemer!!

Han er stædig som et æsel og nægter.

Det er frustrerende at se en du holder af have det svært, du VED endda du har løsningerne, men du kan ikke få lov at hjælpe.

Du føler dig måske helt magtesløs.

Og det er du i bund og grund også.

For du kan ikke hjælpe andre, før de er klar til at tage imod din hjælp.

Det virker som er en af livets uretfærdigheder, men der ER noget du kan gøre!

Og det deler jeg med dig om lidt.

For at få planen til at virke, må du nemlig træde i hans sko først.

Forstå hvad det er, der får ham til at handle urationelt.

 

Den kloge mand der ellers altid er så handlekraftig og løsning orienteret, hvad sker der dog inden i ham?

  • Han er utryg!

Ganske som du er, når du står over for noget ukendt og nyt, og hvor du tror du skal præstere og vise dit værd.

Så er du også utryg!

  • Uanset hvor sej, stolt, dygtig, klog og supermand agtig din skønne mand er, så er der noget helt fundemnetalt i os, der er bange for det ukendte.
  • Jeg har set det selv hos de vildeste macho mænd igennem min militær tid, de er ALLE bange for det ukendte.
  • Rationelle samtaler, kan ikke lave om på det.

 


 

Det kan også være, at han på forhånd tænker, han ikke kan finde ud af det! Eller på grund af en skade ikke kan deltage ordentligt i træningen. Han har simpelthen givet op på forhånd.

Du siger: ”Jamen træneren tager hensyn til din skade og tilpasser øvelserne til dig”

Han tænker: ”Ja tak, så står de alle sammen med store tunge vægte og så står jeg der med den mindste der ér og laver SKÅNE øvelser, NEJ TAK DU, jeg bliver hjemme”.

 

Du siger: ”Der er mange andre mænd som dig, og du er langt fra den eneste med skader”.

Han tænker: ”Konkurrence! Det er ikke en fair kamp, jeg kan ikke vinde, ergo jeg tager ikke med!”

Kan du se der danner sig et mønster?

 

Du siger: ”Når JEG kan finde ud af det, så kan du i hvert fald også”.

Han tænker: ”Åh åh, min kone skal i hvert fald ikke se mig fejle, tænk hvis hun er meget bedre end mig, hun vil aldrig se på mig med respekt igen”.

 

Uanset hvad du siger, så tænker han sit.

For han er styret af sine følelser omkring hans ideer og forestillinger om hvordan ”det ukendte” vil være.

Han er lige så styret af sine følelser som enhver femårig er.

 

Som du er.

 

Og du ved godt, at femårige ikke handler rationelt.

Måske ved du også, at du selv handler mere på følelserne end på fornuften engang imellem?

 

Løsningen er at gøre din mand tryg ved situationen.

  • Vis ham hvor godt træning er. ved selv at tage af sted og fortæl så hvad det giver DIG, hvordan det hjælper DIG og hvor meget du nyder stemningen og hyggen, der også er der. Mal et billede for ham med dine forklaringer, sådan som du oplever træningen. Og mal det for ham igen og igen. Du skal have malet hans eget forvrængede billede stille og roligt over.

 

  • Det er vigtigt. du gør det uden at presse på. Fortæl ham ikke først hvor fantastisk det var, for så at slutte af med: ”Kan du ikke se det LIGE er noget for dig skat?” eller ”Hvornår tror du, at du er klar til at tage med?” Så snart du har en forventning om, at du skal overtale ham, så forvandler han sig til æslet igen.

 

  • Find ro i at du ikke KAN overbevise ham, for så HAVDE du gjort det for længe siden, du kan kun VISE ham hvor fantastisk det er igen og igen. Han er klar, når han er klar, HVIS han bliver klar.

 

Der er flere måder at gøre ham tryg på:

  • Lad ham komme og hente dig en dag, inviter ham indenfor, så han ser lokalet, og hilser på trænerene. Så han mærker stemningen og får afmystificeret det ukendte.
  • Aftal måske en personlig træning/sparring med én af trænerne, så han uden dig og uden andre omkring ham, kan prøve træningen af og få følelsen af at han godt kan.
  • Tag ham med på en workshop eller til et foredrag, så han kan se stedet og møde trænerne og få en fornemelse af om værdierne tiltaler ham.

Hvis han bliver klar, så følger han med frivilligt<3

Denne fremgangs måde virker også fint på døtre, veninder, søstre mødre og fædre;o)

 


 

Er det svært ikke at presse ham?

Det kan jeg godt forstå!

Det kan være VIRKELIG svært at give slip på trangen, til at ville presse ham afsted.

For du kan se og mærke, han har det skidt, det gør ondt på dig at se, og frustrationen hos dig, er skyhøj over ikke at få lov at hjælpe.

Du har det i virkeligheden skidt over, at han har det skidt. Det er ganske naturligt at føle sådan overfor dem man elsker og holder meget af.

Men vil du så i virkeligheden ikke have ham afsted, for at DU kan få det godt?

Kommer konflikten inde i dig ikke af, at du har det skidt over, at din mand har ondt, og du kan ikke få den konflikt til at gå væk, før din mand har det godt igen?

Du vil selvfølgelig blot gøre det rigtige<3

Men når du indser at din trang til at få fred inden i og gøre det rigtige, er NETOP DET der presser din mand.

Så kan du give slip på trangen.

Presset forsvinder.

Din mand holder op med at være et stædigt æsel.

Chancerne for han får lyst til at tage til den træning, der kan hjælpe ham (og dig), er væsentligt større.

Dine frustrationer forsvinder. 

For du indser, at det ikke er din opgave, at få ham afsted.

Det er hans egen<3

Det er ikke forkert at give slip, det er ren og betingelsesløs kærlighed!

Tvivler du på min plan, så stil mig endelig dine spørgsmål, jeg vil elske at høre fra dig!

Held og lykke derude! 

Kh Trine Grey