Observationens kunst

“Kan du gøre noget ved det? Ja – så gør noget! Hvis nej – så lad det ligge”

Det var det råd jeg fik fra min gamle overordnede da jeg kontaktede ham efter militær tiden. Dengang havde jeg styr på alting og nu virkede ingenting mere, og rådet var så simpelt og logisk at en blind høne kunne finde ud af det, men min kollegas råd virkede fuldstændig uopnåeligt for mig. For hvordan kunne han det?


”Det måtte være fordi han var mand – kold som en fryser”

”Jeg skal bare lige ovenpå igen, SÅ kan jeg også”

”Jeg kunne engang”

”Jamen så simpelt er det jo ikke, for hvad med mine børn jeg tror altså de mistrives lidt, og hvad med vores nystartede fitnesscenter, bliver det lukket ned?”

”Der er så mange ubekendte faktorer, jeg ikke kan kontrollere”

”Der er så meget jeg skal, som jeg ikke ved HVORDAN jeg skal fikse”

”Og PENGE! Jeg kan ikke betale mine regninger, og vi har ingen penge, det er pinligt og slet slet ikke mig, men jeg føler, det er min skyld”

”Hvorfor virker jeg ikke mere AARGHHHH!”

Ha ha haaa… ja jeg kunne ikke tage rådet til mig den dag. Jeg var bogstaveligt talt sovset ind i mine tankestrømme, og de tog mig med på mange følelsesmæssige rutsjeture.

Men samtalen havde givet mig en bevidsthed om, at man rent faktisk KUNNE have det sådan, og jeg absolut ikke var der endnu.

Jeg begyndte at observere mine tanker – det var gratis – og jeg kunne gøre det, når som helst. Selv midt i alt kaosset kunne jeg observere.

Jeg studerede mine tankers natur, og så hvordan de fik mine følelser til at tage nogle seriøse op og nedture. 


I starten dømte jeg alt, hvad jeg observerede, og tænkte jeg havde alt for mange dårlige tanker som gjorde mig ked af det og frustreret.

Tænk nu positivt Trine – KOOOOM NU!

Men det var en blindgyde. Positive tanker kom kun, når jeg tvang dem frem, og når jeg havde overskuddet til det. Så jeg opgav til sidst at prøve at tænke positivt, det krævede kræfter, jeg simpelthen ikke havde.

Men jeg havde vænnet mig til at observere, det var blevet en vane, så det stoppede jeg aldrig med.

Og så opdagede jeg hen ad vejen, at jeg ”glemte” at dømme mine tanker…

Min observeren skiftede karakter, fra at ville blande sig til blot at betragte.

Jeg betragtede mine tanker, imens de tænkte. Jeg prøvede ikke at ændre dem længere, jeg observerede dem blot, som udspillede der sig en never ending Netflix serie foran mig, jeg var seeren og mine tanker, følelser og handlinger blev udspillet på skærmen.

DER skete der noget, dér kom der plads imellem mig og tankerne, og SÅ var jeg ikke længere sovset ind i mine tankestrømme.

De skete bare.

De kom, men jeg lyttede ikke længere til dem.

De var blevet en slags monoton baggrunds larm, som jeg ikke længere lagde mærke til.

I stedet for at blive hundset rundt af mine tanker, havde jeg helt uventet væltet dem af tronen og stod nu med dem i hånden og kunne gøre med dem, hvad jeg ville.

Min stress var pist væk og borte.

Min krop fik fred til at hele, nu jeg ikke piskede en stemning op og skabte et stresset miljø i kroppen længere♥

Fordi målet ikke var at ændre mine tanker fra negative til positive, så kunne jeg også stå i stressede situationer på arbejdet (og dem har der været MANGE af), og jeg kunne stå i rent kaos med børn, der på hver deres måde har mistrives og stadig haft luft imellem mig og mine tanker, så jeg har været fri til at handle.

Jeg kan i dag endelig sige: Kan jeg gøre noget ved det her? Ja – godt så gør jeg sådan og sådan. Eller nej – så lader jeg det ligge.

Det hele startede med at lære at observere.

Uden nogen målsætning.

Jeg var blot nysgerrig på at lære noget nyt♥

Det kræver ikke andet end lysten til at prøve.

Du kan også komme fra af dine tankers klør. Blot begynd at observer♥

Er du nysgerrig på mere eller får du brug for hjælp, så kan du altid booke en tid med mig eller evt. tilmelde dig et af de kursusmoduler jeg holder: “Frihed i sindet giver frihed i kroppen” du kan læse om dem her: http://fitnessforlife.dk/conexgrundkursus/

God observationslyst!
Kh Trine Grey