Tanker og følelser skaber både sundhed og skader

Forestil dig resten af dit liv uden træning… Ingen løbeture, ingen slanke muskuløse arme, ingen konkurrencer eller personlige rekorder.

Føler du en snert af ubehag?

Så har dine føleser og tanker allerede taget på dig.

Det kræver selvfølgelig sin forklaring:

En aktiv kvinde i 30’erne kommer til mig, for at få et træningsprogram til hendes skulder, som gør ondt.

Jeg giver hende de nødvendige øvelser og hun træner dem hjemme.

Efter et stykke tid kommer hun igen denne gang med ondt knæet, jeg sender hende videre til behandler, for at tjekke hendes skelet for skævheder.

Hun kommer tilbage senere og kan bekræfte at hun var skæv i bækkenet, hun har mærket symptomerne i skuldre og knæ, da de har kompenseret for skævheden.

Skævheden i bækkenet var altså årsagen til smerterne i skuldrene og da vi fiksede det område, flyttede problemet sig til et andet svagt sted, indtil behandleren fandt årsagen.

Kvinden kunne gå glad hjem uden smerter og genoptage hendes løb.

Så en dag kommer kvinden igen, denne gang er hun klar over det var bækkenet, der havde sat sig skævt, så hun havde allerede været til behandleren og fået det fikset, nu vil hun have et træningsprogram der kan holde bækkenet på plads.

Det klarer vi og hun går hjem glad og motiveret til at lave hendes øvelser, så hun kan komme tilbage til løbeklubben igen.

Efter nogle måneder kommer kvinden igen, med ondt nye steder i kroppen og et bækken der stadig arbejder sig skævt. Løbestilen er blevet analyseret, skoene justeret og underlaget varieret og kvindes tålmodighed er ved at være brugt op.

Hun vælger at lægge løbet på hylden, for en periode at koncentrere sig om at lære at samarbejde med kroppen på vores holdtræninger, med håb om at kunne genoptage løbeturene.

Seks måneder senere går det meget bedre og kvinden begynder så småt at vænne kroppen til at løbe lidt igen. Kroppen er blevet meget stærkere og klogere, så det går vildt godt med at løbe.

Lige indtil en dag hvor kvindens ryg låser midt på løbeturen og hun må ligge helt stille i tre uger. Det giver hende et kæmpe chok, at selvom hun har gjort alt det rigtige, så vil kroppen ikke være med til at løbe længere.

Over de næste måneder ser vi hvordan kvindens humør og gåpåmod stille visner, det er tydeligt at hendes løbeture var vigtige for hende, de gav hende en følelse, af frihed, glæde, velvære og ro og overskud. Og nu hvor hun ikke kan få lov at løbe længere, kommer den dårlige samvittighed krybende, følelsen af ikke at være god nok, ikke at være slank nok, og ikke være en del af sammenholdet længere.

Det er næsten ikke til at holde ud for kvinden, og hun prøver igen og igen at løbe lidt med, for at slippe væk fra de ubehagelige følelser.

Kvinden har ikke friheden til at vælge. Hun MÅ løbe, for ikke at mærke ubehaget.

De ubehagelige følelser som dårlig samvittighed, ikke at føle sig god nok eller frygt for ikke at være en del af fællesskabet er fundamentale, det er følelser som vi alle sammen går rundt med, indtil vi giver slip på dem, HVIS vi altså vil give slip på dem. De fleste vil nemlig typisk først se på ubehaget, når de bliver tvunget til det.

Kvinden kunne løbe ubehaget væk, så hun anede sikkert ikke at hendes bækken i virkeligheden blev skævt, fordi hun bogstaveligt talt løb væk fra ubehaget. 

Indtil løbet blev taget fra hende, så kom det væltende.

Hendes tro på at løb var sundt og godt for hende, motiverede hende til at ignorere kroppens opråb igen og igen. For noget i hende fik det jo bedre af at løbe, det fungerede altså for en tid.

Virkeligheden er at vores tanker, følelser og handlinger skaber vores stærke kroppe og sundhed, men de er også med til at skabe vores ubalancer og skavanker.

Flemming og jeg hjælper selvfølgelig dem, der kommer ind ad vores dør, der hvor de er klar til at blive hjulpet. Også selvom vi ved, at den ømme nakke eller stive læn i virkeligheden stammer fra personens tanker og følelser, så giver vi gerne en elastik øvelse eller to;o)

Men har du mod på at lære, hvordan du frigør og håndterer dine tanker og følelser, så de ikke styrer dig og din krop, så har vi værktøjerne til at fikse din sundhed for alvor og give dig mulighed for at vælge anderledes<3  

Forestil dig hvordan kvinden ville have det, hvis hun ikke følte ubehaget, selvom hun ikke kunne løbe nogensinde igen… Hun ville være fri til at vælge noget andet, noget der ikke generede hendes krop. Hun ville være fri af den dårlige samvittighed og fri til at handle på kroppens signaler.

Tanker og føleser skal håndteres på hver deres måde, ligesom kroppen skal arbejdes med på en helt tredje. Men det er ganske simpelt, når man først har fået det lært. Og alle som har lyst til at lære, kan lære det, også dig<3  

Er du klar til at lære, så book en tid hos mig på 20474941 eller tjek min workshop ud, som jeg holder næste gang d. 9. 11. hvor jeg lærer dig om frihed i sindet, der giver frihed i kroppen og hvordan du skaber den frihed inden i dig.

Kh Trine Grey