CHI GONG

Undervisere Ann-Dorthe Gaarsted og Sanne Andersen

Chi gong er energiøvelser og meditation i bevægelse.

Øvelserne består af afbalancerede, blide og rolige bevægelser med fokus på åndedrættet og har til formål at samle energi ( chi) til din fysiske krop.

Det styrker dit helbred, giver dig velvære, ny energi og så fylder det dine muskler med chi, som gør dem stærkere og bedre til at arbejde sammen.

Derfor er Chi Gong blandt andet et genialt supplement til din træning. 

Hvordan gør man så det? 

Når du laver Chi Gong bevæger du dig altid langsomt og i dit eget tempo.

Lidt efter lidt bliver dine bevægelser mere bevidste, mere sikre og roligere.

Når bevidstheden er nede i dine bevægelser og i din chi, så får du ro i sindet, og bevægelserne kan føles som meditation. 

De afslappede og rolige, cirkulerende bevægelser ”masserer” de indre organer blidt og får energien til at flyde.

Chi Gong er for alle som føler sig nysgerrige på det.

Det kan også gøres siddende, hvis der er brug for det.

Undervisningen foregår i vores kælder, og ikke på træningsmåtten hvor vi plejer at træne. Så tag gerne en varm trøje med og et par gode sokker, så du ikke kommer til at fryse.

Tilmelding sker i centret eller ved at sms til Trine på 20474941 og hør om der er plads på det Chi Gong hold, du vil med på.

Du kan læse meget mere om Sanne Andersen her.