Du kender det sikkert udmærket selv. 

Trangen til at forbrænde det du lige har spist for ikke at tage på!

Det ligger dybt i os at vi skal træne for at tabe os.

Det lå også dybt i mig.

Engang..

Nu er det anderledes<3

 


 

Det bedste jeg har gjort for mig selv i dag,

var at gå ned og købe et par shorts og en t-shirt et nummer større end jeg plejer.

Ja den er god nok, jeg har købt tøj i str. XL for første gang og jeg er glad!

Det var simpelthen den største befrielse at komme ud af det tøj der strammer lidt mere end det plejer.

Freeedooom<3

Min hverdag er i øjeblikket fyldt med skriverier, udvikling af træningscentret og mine skønne børn.

Alt sammen noget jeg ELSKER at bruge min tid på<3

Jeg fordyber mig i det og glemmer alt andet omkring mig.

Det vil sige der har været mindre plads til træning, og det kombineret med en næstkærlighed for smør (meget smør), gør at min krop har ekspanderet sin størrelse lidt.  

Jeg er blevet lidt blødere og lidt rundere.

Jeg er lidt småbuttet<3

Så et par dejlige bløde shorts i str. XL var lige sagen i dag.

”OMG kan en personlig træner tage på???”

Jo jo det kan jeg sagtens😊

Min krop er helt eminent god til at tilpasse sig det liv jeg lever.

Det er din for øvrigt også.

”Bliver det ikke en glidebane bare at købe nyt tøj i stedet for at gøre noget ved det egentlige problem, fedtet!?”

Nu er mine deller jo ikke et problem!

De er nærmere en løsning.

Men mit ego troede engang deller var et problem.

Og mit ego ville rigtig gerne tage mig med på en følelsesmæssig rutsje tur, hvis det opdagede lidt appelsinhud eller blæver:

”Åh nej, nu kan jeg ikke tage på arbejdet, der er ikke nogen der vil tage mig seriøst, når jeg ikke selv er super skinny, de andre dømmer mig”


”Jeg er også bare så SVAG, fordi jeg ikke kan lade det smør være, jeg er bare ikke god nok.”


”Mit tøj strammer og jeg føler mig forkert og uattraktiv, der er IKKE nogen der skal røre mig! Heller ikke dig skat!”

Man kan sige min lykke engang afhang af hvor meget jeg trænede og hvor meget min krop kunne præstere.

Mit humør dalede i hvert fald proportionelt med min fedtprocent gik op.

Min frygt for at blive dømt, ikke være god nok og være uattraktiv, var ofte min virkelige motivation til at træne, uden jeg egentlig tænkte over det.

Men opdagede jeg noget i spejlet, kan jeg da lige love for jeg kom afsted på cyklen!

Min hjerne var ikke klar over, at min træning i virkeligheden var drevet af frygt.

Jeg troede jeg trænede for at være sund og glad og energisk!

Men jeg var tydeligvis følelsesmæssigt forbundet til mit fedt på kroppen og hvordan den så ud.

I hvert fald i de perioder den ikke lignede en million…

Det halv usunde forhold mellem mine følelser og mit fedt har jeg givet slip på, mit perspektiv er ændret.

Mit ego spøger stadig, men jeg lytter ikke til det længere.

Jeg hører ikke længere den frygtstyrede stemme om at jeg ikke er god nok, eller jeg ”burde” også dit og dat.

Den er væk!

I stedet er jeg enormt stolt over min krops evne til at tilpasse sig.

Jeg forundres over hvor omstillingsparat den i virkeligheden er.

For det er jo derfor den laver fedtdepoterne.

Den tilpasser sig.

  • Hvis du giver din krop en masse ekstra energi ind, så gemmer den til senere.
  • Hvis du presser kroppen til at præstere i træningscentret eller i hverdagen og på job, uden at lytte til kroppens behov, så tilpasser kroppen sig en stressende og potentiel farlig situation og så holder den på alle de fedt depoter den kan, og fylder dig også gerne med væske. Så du kan overleve!

Det vidste min hjerne udmærket godt.

Men det var først da jeg følelsesmæssigt gav slip på frygten, at jeg kunne slappe af med min træning. (Det med at spise mindre smør kom aldrig rigtig på tale).

Og bare finde det løse tøj frem i de perioder mit liv ændrede sig.

Jeg piskede min krop og mig selv afsted p.g.a. jeg var bange for en følelse!

IKKE fordi min krop bad mig om det.

En følelse som der ikke er noget hold i virkeligheden, den er ikke andet end en energi jeg kunne vælge at dyrke eller sætte fri.

For jeg sidder her lidt småbuttet og er mere lykkelig end nogensinde før.

Når mine skriverier bliver mindre, centret finder sin rytme igen og mine børn bliver større, så ændrer mit liv sig igen og min krop tilpasser sig det nye.

Det samme gør din krop!

Det er den største befrielse at stoppe med at lytte til egoet, og i stedet lytte mere til kroppen.

Kroppen behøver ikke blive straffet og stresset fordi at du har spist smør og dit ego har en ide om at deller er forfærdelige!

Hvis din krop begynder at få symptomer på for dårlig kost, SÅ skal du lytte og handle!

Men så er det også din krop du lytter til.

  • Din krop vil gerne bruge træning til at blive holdt i gang og være funktionsdygtig.
  • Den er IKKE interesseret i at okse afsted for at forbrænde alle de fine fedtdepoter den som hjælp liiiige har lavet til dig.

Det kan gøre den stresset og syg på sigt.

Lad din krop bestemme din træning og ikke din hjerne, ego og følelser. (De forstår ikke din krop alligevel).

Hvis du lytter bliver du..

  • Fri af din frygt.
  • Du slipper for dårlig samvittighed og bekymringer.
  • Du får glæden og friheden tilbage i kroppen<3

Hvordan du gør det, kan du lærer lige her hos os. 

Der skal nemlig en helt ny måde at tænke, mærke og føle træning på. Før vi får friheden og sundheden tilbage i kroppen.

Den nye måde brænder vi for at lære dig at mestre!

Kh Trine Grey 

Hvad er din oplevelse? 

Hvilke tanker og spørgsmål sidder du med nu? 

Du må meget gerne dele det med mig:)

Så kan jeg bedre hjælpe og fremadrettet fastholde det der virker, og videreudvikle min blog så den hjælper dig bedst muligt<3

Jeg vil elske at høre fra dig!

Kh Trine