Træningsmyter #2: Træning brænder stresshormoner af!

Det skal bare trænes væk!

Dårligt humør, mylder tanker og frustrationer forsvinder, når du tager løbeskoene på og tager en frisk løbetur i det fri.

Du får fred i hovedet, når du tager afsted på cyklen, og får luft i håret og dejlig sved på panden.

Måske får du afreageret.

Det der følelsesmæssigt udfordrer dig, forsvinder i det øjeblik, du kommer ned i kroppen og mærker du er til.

I stedet for knuden i maven mærker du endorfinerne, der giver dig masser af glæde igen og overskud til at sige ”PYT”.

I stedet for tankerne der farer rundt i ring, er dit fokus i stedet på musklerne, der arbejder, åndedrættets rytme og musikken der spiller.

Når du er kommet godt i gang med din træning, mærker du også adrenalinen, som giver dig superkræfter.

En følelse af verden bare kan komme an, for du er i det øjeblik SUPERMAND!

Problemerne og udfordringerne forsvinder måske ikke fra dit liv, men lige der under træningen er de pist væk.

AHHH..!

 


 

”Hvorfor er træning så ikke godt som afstresning? Jeg kan mærke, der er et men på vej.”

Hi..Hi.. jaeee, din krop har måske ikke helt samme oplevelse som dig…

Måske kender du følelsen af at lægge dig i sengen om aftenen efter en super aktiv dag, og skønt dit hoved har ro og du er søvnig og træt, så er der uro i kroppen.

Det snurrer i benene, brænder i skulderne, og det føles lidt som om sengen spinder rundt, selvom du ikke har indtaget alkohol.

Det er dine stresshormoner, som har en fest inde i din krop.

Der er nogen, der ikke har modtaget memoet om, at det er sove tid.

Din krop aner simpelthen ikke, du er hoppet af spinningcyklen for flere timer siden, og nu har tænkt dig at putte og restituere hele natten.

Det resulterer ofte i, at kroppen IKKE er restitueret, når du vågner om morgenen.

Du kan føle dig stiv og tung i kroppen, når du står op.

Din krop har festet hele natten med stresshormonerne, så den er stadig træt!

Den er stresset…

Tager du så lige en morgentræning for at komme i gang igen.  

En reparations bajer om man vil😊

Eller vågner du op til det samme usunde forhold eller pres fra jobbet.

Så starter processen forfra med stresshormonerne.

Træning kan måske virke som en udmærket løsning.

Men kun hvis du kan styre, hvor meget stresshormon du udskiller og hvordan du nedregulere det igen.

Så ja der er et men. To faktisk😊

  1. Den ene måske åbenlyse grund er at følelsen fra træningen, ikke varer ved, og heller ikke ændrer på, hvorfor du er stresset i det hele taget. Når du har været i bad, og vågner op næste morgen, starter det hele forfra. Og du kan hurtigt blive afhængig af at få et fix fra træningen til at holde hverdagens udfordringer ud.
  2. Den anden grund er, at du producerer endnu flere stresshormoner, når du træner. Adrenalin og endorfiner føles lækkert og befriende, men de er stresshormoner og sammen med kortisol, er de kun fantastiske og gavnlige for kroppen i små doser. Og får du dem ikke nedreguleret igen, begynder du at nedbryde kroppen for alvor.

 

Måske ender du som jeg gjorde med en tommelfinger i munden på soveværelsesgulvet fuldstændig ude af stand til at huske, hvordan jeg skulle tage tøj på.

 

Ligesom Christian Grey fra Fithy Shades brugte S/M til at håndtere hans ellers uhåndterbare følelser og stres, brugte jeg træning.  

I 10 år har min krop ikke tilladt mig at træne hårdt eller bare for sjov for den sags skyld.

Det har lært mig at mærke, når stresshormonerne udskilles i min krop, både i hverdagen og under min træning.

Fortsætter jeg, bliver jeg syg.

På stedet!

Som i influenza her og nu.

”OMG kan du ikke træne bare for sjov?”

Nej! Det vil min kære krop ikke længere.

Den blev godt og grundigt træt af at blive misbrugt af mig og mine 25 timers trænings uger, militær tjeneste og to babyer.

Så den (min kære krop) tvang mig til at håndtere mine uhåndterbare følelser på en anden måde.

Og nej det blev ikke med S/M😉 (Hvordan jeg håndterede det, beskriver jeg i en senere blog).

Som en fuldstændig umulig og stædig teenager nægtede min krop at følge mine anvisninger.

Den havde fået nok! 

Først efter to år gav jeg op. (jeg var nemlig også stædig og umulig). 

Jeg begyndte ydmygt at lære at lytte til min krop i stedet for at kommandere den rundt.

Og lige dér.

Med beslutning om at give op åbnede et helt nyt træningsunivers sig for mig.

  • Jeg opdagede at:
    • JEG var i kontrol over mine stresshormoner.
    • JEG kunne styre min puls.
    • JEG kunne styre mine healings-processer.
    • JEG var i 100% kontrol over min egen sundhed!

Jeg havde bare ikke ANET, hvad sundhed i virkeligheden var.

Jeg havde drønet rundt i den lækreste Ferrari og givet den fuld gas!

Men ikke haft den fjerneste anelse om hvorfor eller hvor jeg skulle hen.

Til sidst kørte jeg galt. Med angstanfald, depression og udkørthed på fuld hammer!

Træning kan muligvis brænde nogle af dine stresshormoner af, men har du ikke lært at styre, hvor mange nye stresshormoner du producerer, så skaber du bare flere og flere af dem.

Også selvom træningen føles forløsende og afstressende!

Men det KAN lade sig gøre at træne og VIRKELIGE optimere din styrke og kondition uden at producere en eneste ”dråbe” stresshormon for meget.

Du kan endda lære at nedregulere dem UNDER din træning. Så du får:

  • Den lækreste rolige energi i kroppen.
  • Muligheden for at lægge dig til at sove lige efter træning og kroppen vil være indforstået med nu er det restitutionstid.
  • Muligheden for at tage på arbejde lige efter træning, for din krop er opladet med en vedvarende rolig energi, som ikke trænger til et nyt fix senere på dagen.
  • Nå ja og så undgår du en nedsmeltning!

Efter min nedsmeltning og nye super overfølsomhed over for stresshormoner. Har jeg tre gange trænet mig op til en af verdens mest udfordrende certificeringer i TACFIT.

Et træningssystem designet til militær og politi.

UDEN at stresse min krop én eneste gang!

Nu bruger jeg hver dag i mit liv på at lære andre at lytte til og forstå deres krops potentialer.

Så også du kan få et godt samarbejde med din krop.

Den kan SÅ uendelig meget mere end blot give dig en rus af endorfiner og adrenalin!

Og jeg lover det endda er meget sjovere, rigtig spændende og SÅ befriende at lære under træning i stedet for bare at presse på<3

Kh. Trine Grey