Når det brænder og syrer i musklerne, får vi ekstra meget ud af træningen, eller det troede jeg i hvetfald.

Har du også presset dig selv igennem de sidst gentagelser, fordi din træner har sagt ”Bare lige tre mere”?

Eller har du også prøvet at fortsætte med at løbe, selvom benene næsten ikke lystrede mere?

Du ved med blytunge arme og ben, med syre i musklerne og ansigtet helt forvrænget.

Øjnene og munden klemt helt sammen i anstrengelse imens du holder vejret.

Det er en universal måde vi reagerer på smerte.

Og du er langt fra den eneste.

Jeg er meget skyldig!

Jeg har brugt den brændende smerte utallige gange som motivation.

Både overfor mig selv:

”Puh det brænder! Yes! Nu får jeg rigtig noget ud af min træning. Jeg bliver ved!”

”Wuhuuu…! Jeg elsker når det brænder, jeg bliver helt høj af det!”

Og over for mine stakkels kunder der måtte lide for skønheden:

”Denne øvelse får dine balder til at brænde ekstra meget, du får den lækreste bagdel!”

”Hold ud! Bare lige tre mere. Du kan godt! Kom så!”


Og så sad vi ellers der alle sammen med sammenknebne øjne og læber. Og ingen vejrtrækning fordi vores balder var i brand. :o)

Den der kunne tåle mest brand, var naturligvis den sejeste!


Jeg hører også tit de nye i centret spørge mig:

”Hvor skal den her øvelse brænde henne?”

”Skal vi ikke lave den øvelse? Den napper sådan i mine mavemuskler”

Det er nemlig langt fra kun mig, der bruger syren som motivation.

Det er hele træningskulturen.

Vi er flasket op med ”Det skal gøre ondt før det gør godt”.

Det er heller ikke fair, at det blot er en myte.

Alle de pinsler og brændte baldemuskler, fordi vi tror det er EKSTRA godt for os.

Var det bare sandt, så ville mine balder stå glattere og strammere end Mette Blomsterbergs kagefondant.

Det gør de overhovedet ikke😊

Hvad er det egentlig vi mærker når det ”brænder”?

Hvad er det, kroppen signalerer til os?

Når det åbenbart ikke er:


”Hold ud! Bare lige tre mere!


Når du arbejder med en muskel uden ophør, vil den på et tidspunkt løbe tør for ilt.

Efter et stykke til vil du miste evnen til at bruge musklen.

Samtidig vil der ophobe sig affaldsstoffer i dine muskler.

Det er affaldsstofferne du mærker som mælkesyren og den brændende fornemmelse.

Kroppen har brug for den her flod af blod, næringsstoffer, ilt og affaldsstoffer, bliver ved med at flyde.

Ellers kan kroppens funktioner, ikke blive ved med at fungere.

Din teknik bliver kun ringere og det vil udelukkende være viljen som presser din bevægelse igennem.

Det virker måske sejt (det syntes jeg i hvertfald det var)

Men for kroppen er det ikke hensigtsmæssigt at syre til og miste evnen til at aktivere musklerne.

Der er her skaderne kommer.

Og overbelastningerne kommer.

Så din krop beder dig i virkeligheden om, at få ilt ind i kroppen igen, og give musklen et øjebliks fred, så den kan komme af med affaldstofferne og syren.

Så er den klar igen!

Vi arbejder specifikt på at lære vores udøvere at mærke lige netop den besked fra kroppen og reagere på den, inden musklerne mister deres kraft.

Du kan endda lære at slippe af med syren IMENS du træner. Uden at stoppe din træning én eneste gang.

Du kan lære at restituere, imens du træner aktivt.

Det hjælper dig væk fra overbelastninger og viljeskabte skader.

Din teknik bliver markant bedre, og du fastholder kontakten til dine muskler og bevægelser.

Det er smart at kunne, også selvom du træner for at performe eller vinde.

Den der tilpasser sig og restituerer hurtigst vinder!

 


 

Træning behøver i virkeligheden slet ikke gøre ondt, før det gør godt.

Træning kan føles godt og udfordrende, uden du nogensinde behøver knibe dine øjne og læber sammen for at udstå den brændende smerte.

”Jamen mine muskler bliver hurtigere større, når jeg presser dem til det maksimale.”

Ja men din krop har ikke bedt dig om at lave større muskler.

Det er din hjerne, følelser eller dit ego, der har fået den ide.

At dyrke store muskler er en modedille og i andre tilfælde en sport.

Modediller og sport tager sjældent hensyn til kroppens ve og vel.

Målet er at vinde og performe sit bedste, ikke at kroppen kommer i balance.

”Det føles bare rart at mærke, jeg rigtig laver noget.”

 


 

Syren giver selvfølgelig en tydelig kontakt, til den muskel der brænder.

 


 

Det giver også en tryghed i at vide, du har fat i den ”rigtige” muskel.

 


 

Men din krop er ikke interesseret i at træne én muskel ad gangen.

Din krop vil gerne være effektiv i sine bevægelser og i sin brug af dens mekanismer, som f.eks. at transportere ilt til og affaldsstoffer fra dine muskler.

Din krop vil gerne bruge så lidt energi på at bevæge sig som muligt.

Så der er et minimum af slitage.

Og du kan restituere så hurtigt som muligt.

 


 

”Øv, så føles det jo ikke som rigtig træning”

Ironien er at din krop vil give dig uanede mængder meget mere igen, ved at du bruger din energi på at lære at navigere og koordinere din krop.

End ved troligt at presse hver enkelt muskel til at brænde.

Det er intet andet end en programmering fra vores træningskultur.

Noget vi tror er sandt.

Noget JEG troede var meget sandt.

Det ER blot en myte.

Og hvilken befrielse det er at træne, uden det skal brænde eller syrer til!

WUHUUUU….!

Hvilken lettelse det er at vide, at kroppen får langt mere ud af at blive bedre til at bevæge sig end slavisk at presse hver eneste muskel større og stærkere.

Der er alligevel over 600 muskler at gå i gang med… Uh!

Behagelig træningslyst derude<3

 Kh Trine Grey