Elsker du at træne?

At mærke dit blod bruse og dit hjerte pumpe?

At give den gas og føle dig uovervindelig og fri?

Måske glæder du dig mere til træningen er overstået!

Der hvor du kan sige:

”Jeg gav alt jeg havde i mig”

”Jeg orkede ikke, men jeg gjorde det alligevel!”

”Arhhh… Nu er det overstået og jeg har gjort noget godt for mig selv”

Men hvad sker der, hvis du ikke får trænet? Eller bliver forhindret?

Hvad sker der, hvis du træder i et hul og vrikker om på foden på din løbetur…


Der er ingen skade sket, men du kan ikke løbe frit længere, du kan gå raskt til, men ikke løbe.

Du vælger fornuftigt at gå resten af turen.

Hele vejen hjem irriterer du dig over, du ikke fik trænet det du havde planlagt.

Du nåede kun lige at få pulsen op et øjeblik, så bum! Ned i et hul!


”Det var lige godt Sa….!”


”Jeg har ikke tid til at træne igen før på lørdag.”


”Åh nej, åh nej, åh nej”


går verden under for en stund, og i stedet for at komme glad og energisk hjem fra løbeturen, så er du forvandlet til en rastløs irritabel drage, der ikke skal stikkes for meget til.

Prøv at forstille dig du glæder dig til at give den gas til løbetræning i klubben eller på pumphold i fitnesscentret, og så tager træneren dig igennem en blid Yin Yoga i stedet…

Hvordan vil du have det?

Vil du føle:

”Det var da fint nok, men jeg har jo ikke trænet trænet”


”Jeg har ikke fået pulsen op, så jeg har jo ikke fået noget ud af det


”Okay, men så giver jeg den bare ekstra gas til næste træning”

eller

”Jeg tager bare en løbetur i aften, jeg er jo ikke træt i kroppen overhovedet”.

Din indre fred og lykkefølelse er afhængig af at du får trænet.

Fordi du er ude efter følelsen træningen giver dig.

Og du har erfaret, og er præget til at tro, at du skal yde for at indkassere friheden og lykkerusen.


Det ligger mere eller mindre bevidst i os, at vi skal presse kroppen for at den vil udvikle sig.

Hvis træning hører til sjældenhederne, eller du træner med meget lav intensitet, så udvikler din krop sig heller ikke eller måske kun ganske lidt.

Så træning skal der til, hvis din krop skal udvikle sig.

MEN ikke høj intensitet hver gang!

Presser du kroppen maksimalt, altså:

Giver den alt hvad du kan hver gang, mærker pulsen galoppere, lungerne brænde og musklerne syre.

Så skulle man tro du fik det maksimale ud af træning hver gang.

Men hvor meget du presser din krop, er ikke proprtionel med, hvor meget du får ud af træningen.

Tværtimod vil din krop blot få større ubalancer som stærke overbelastede muskler nogle steder, imens andre er inaktive samt svage sener og ledbånd.

Når ubalancerne er store nok, kommer skaderne.

Din træningsstress vil begynde at konkurrere med din hverdagsstress, og du vil ikke længere kunne nå at restituere fra alle de stresshormoner der pisker rundt i sit system.

Uroen begynder at melde sig i kroppen.

Et uheldigt loop begynder. Hvor du ikke kan holde ud at holde dig i ro, en ny omgang feel good hormoner fra træningen er nødvendig for at dulme uroen.

En afhængighedsfølelse opstår.


Din krop kan sagtens presses, men det skal høre til sjælenhederne, hvis du virkelig vil have det optimale ud af din træning.

Din krop har brug for at lære at bevæge sig, så du bliver mere og mere effektiv i dine bevægelser samt gøre dine sener og ledbånd stærke.

Det tager laaaang tid.

Og læringen sker med lav intensitet. Det er her det meste af din træning bør ligge, hvis du spørger din krop.

Det er her ubalancerne opdages og udlignes.

Det er her dit fundament bliver stærkt og funktionelt.

En mindre del af din træning er med middel intensitet.

her træner og øver du din kontrol over din vejrtrækning, puls og hvordan du kontrollerer og reagerer på træningsstress.

Dette er stadig en læringsfase for kroppen.

Noget de fleste springer over for at springe dirkete ud i ”Fuld ild” fasen. Der hvor stresshormonerne udskilles på fuld hammer.

Og FØLELSEN du jagter kan høstes.

Det er her vi føler vi får det optimale ud af træningen.

Men kun i ganske få træningspas (måske aldrig) har vi brug for at presse kroppen derud, hvor vi er ved at tabe kontrollen over motorikken, mærker blodsmagen og musklerne i ansigtet snørre sig HELT SAMMEN i anstrengelse og viljestyrke.

Elitesports udøverne presser heller ikke sig selv hver gang, det sker kun til konkurrencerne.
Ellers holder deres krop ikke længe.

Hvis du vælger at presse din krop hver eneste gang, så er det en følelse du jagter og det er helt okay, men det er ikke optimalt for din udvikling eller din sundhed.

Det er en tro og en programmering fra fitnesskulturen vi har i dag, at vi skal dø i træning.

Det er endnu en myte.

Fitness handler i virkeligheden mere om at du lære at bevæge dig, end hvor store dine muskler bliver eller hvor udholdende du er.

Din krop sukker efter at du tager intensiteten ud af din træning, og bruger tid på at lærer hvordan du bruger alle dens fantastiske funktioner.

  • Vælger du at presser din krop. Er det som kun at bruge oplukkeren i den mest veludstyrede Schweizerkniv du nogensinde har set<3
  • Eller som kun at bruge vejrappen på din nye Iphone.

At give slip på din lyst til at ”angribe” træningen kan være rigtig svær at give slip på.

Det er en følelse.

Og ja følelser er ikke kun for små piger og grædekoner.

Hvis du jagter stresshormoner og ELSKER at give den gas til træning, så er du i høj grad styret af en følelse.

Hvis du har mod på at prøve at give slip, så kig forbi til mit foredrag d. 25. august. og hør HVORDAN du gør: http://fitnessforlife.dk/workshops/

Jeg udfordrer dig!

Det kan virke hårdere at give slip end at løbe et marathon😉 (eller ti)

Kh Trine Grey