Personlig træning
Vi er specialister i:
- At lære din krop og dit sind at samarbejde, så du kan træne smartere og mere effektivt.
- At gøre dig fri af ubalancer og skader.
- At styre kroppens respons på stress og træning, så du får ro i sind og krop.
- At støtte kroppens naturlige energi, så vi altid støtter og opbygger din energi. Du går altså aldrig flad fra træningen.
Vi brænder for at gøre dig fit, til det liv du lever og lære dig at kommunikere med din krop, så du selv bliver eksperten. I starten er vi tolken, men med tiden kan du selv lytte, forstå og handle effektivt på din krops signaler.
Det giver dig en fit krop klar til din hverdag og enhver udfordring.
Fysisk og mental træning
Vi scanner din krop for ubalancer hver gang vi mødes. Ud fra kroppens signaler samt hvor dit sind er på dagen, arbejder vi tættere på dit mål og længere væk fra skader, stress og overbelastninger.
Det handler lidt om kroppen men mest om et mentalt skifte og det at lære en ny måde at tænke og dyrke træning på i samarbejde med kroppen.
Med et træningsforløb lærer du:
- At træne med bevidstheden inde i kroppen fremfor at have fokus på tiden, gentagelserne, konkurrenterne eller musikken.
- At styre din vejrtrækning og mestre alt det den kan.
- At lytte, forstå og handle på de signaler kroppen sender dig.
Samtidig med du kommer længere væk fra skader, ubalancer og stress og tættere på dit mål.
Find priserne her.
Dine trænere
Flemming Laiggard
Er specialist i skader og ubalancer hos ledere, eliteudøvere, håndværkere, motionister og dig der arbejder ved computeren hele dagen. Han formår at øge kroppens bundniveau og præstations evne, skabe kontakt imellem dit sind og din krop samt fjerne årsagen til spændinger og ubalancer i kroppen, så du kan dyrke din sport eller passe dit job igen uden smerter og overbelastninger. Flemming er uddannet træner under Team Danmark i sin tid og har efterfølgende lært fra nogle af de bedste trænere i verden.
Kontakt Flemming på 40853983 eller mail på flemming@fitnessforlife.dk
Personlige forløb med Trine Grey
Kroppen fortæller os altid sandheden, også den vi ikke umiddelbart ser.
Når vi lærer at lytte, bliver den ikke længere et redskab, vi skal forme – men en levende organisme, der viser os, hvordan vi har det, og hvad vi har brug for.
Jeg arbejder holistisk, det vil sige jeg ser på hele dig. Kommer du med en skulderskade, så arbejder jeg også med dit nervesystem, din koordinering, mobilitet og kropsbevidsthed. Ligesom jeg også arbejder med dine skavanker, selvom du måske kommer for fred og ro i sjælen gennem healing.
For mig hænger krop, energi og bevidsthed sammen – vi kan ikke løsne én del uden at lytte til de andre.
Mine forløb er til dig, der mærker, at kroppen kalder på noget dybere:
Måske har du ondt, måske føler du dig drænet, eller måske længes du bare efter at mærke dig selv igen.
Vi starter altid dér, hvor du er – og sammen finder vi rytmen, så din krop og dit sind kan bevæge sig hjemad i sig selv.
Hver session tilpasses dig. Vi kan både arbejde fysisk og teknisk, hvis det er det du er interesseret i – vi kan arbejde med åndedræt og nervesystem – vi kan fordybe os i energierne og healing eller en flydende og organisk blanding af det hele, hvis du er åben for det.
Det vigtigste er, at du føler dig mødt og set og du får det bedre.
Jeg har arbejdet med mennesker og bevægelse i over 20 år – og de sidste 12 år med healing og energiarbejde.
Erfaringen har lært mig, at krop og bevidsthed ikke kan skilles ad, men vi kan kun modtage, det vi er klar til og det er lige som det skal være.
Nedenfor kan du læse om mine tre forløb:
Personlig træning, Healing og det dybere Full Reset Forløb – tre veje, ét bestemmelsessted: hjem i balance.
Personlig Træning:
Vi starter hver eneste træning med en screening af kroppens skader samt kroppens generelle tilstand: bevægelighed, nervesystem samt kontakt til kroppen.
Vi lægger kun træningsplaner fra gang til gang, da vi konstant tilpasser og agerer på kroppens signaler, på den måde undgår vi at fixere genoptræning på blot én ting i kroppen og derved lave ubalance et andet sted.
Når vi arbejder holistisk, kan det gå lidt langsommere, men vi kommer til gengæld til bunds og finder det “svageste led”, hvilket ikke altid er der, skaden er.
Resultatet er ikke bare styrke, men frihed: at kunne bevæge sig uden kamp, og at mærke kroppen som et levende, intelligent system.
Pris Personlig Træning (med moms):
10 x kr. 10.000,-
1 x kr. 1.125,-
Healing Forløb:
Bag hver fysisk smerte, hver livsudfordring, hver eneste tunge relation og adfærdsmønster ligger der en energetisk årsag. Når disse energier stagnerer, så fastholdes vi i dem.
I mine sessioner får jeg adgang til disse lag i dig – ikke for at ændre dig, men for at lade det, der har været skjult, blive set.
Når energien mødes med bevidsthed, begynder den at bevæge sig igen.
Jeg fixer eller healer dig som sådan ikke, men giver plads til det i dig, som gerne vil flowe og flyde frit igen – for at give plads til den dybe og tillidsfulde proces, anbefaler jeg altid at starte med et seks-sessions forløb.
Healingen er ikke en metode, men en proces. Et samarbejde mellem dine energetiske lag og mig.
Pris Healing (med moms):
6 x healing kr. 6.000,-
1 x healing (90 min, før forløb) kr. 1.500,-
1 x healing (60 min, efter forløb) kr. 1.000,
The Full Reset
Dette forløb er skabt til dig, der er klar til et dybere skifte.
Her kombineres fysisk træning, kropsforståelse, nervesystemets regulering og healing i ét helhedsforløb.
Vi bevæger os mellem det tekniske og det intuitive, mellem musklernes intelligens og energiens strøm, indtil hele systemet begynder at samarbejde igen.
Det er et intensivt og nærværende forløb, hvor du guides hele vejen hjem – fra overlevelse til livskraft.
Full Reset er ikke et quickfix, men en transformation.
Du lærer at stå i din styrke, mærke dig selv og leve med din egen energi som anker.
Pris Full Reset:
20 sessioner à 90 min kr. 24.000,- (uden moms)
(Inkluderer medlemskab både fysisk og online under forløbet)
Kontakt mig: Vil du høre mere, eller finde ud af hvilket forløb der passer til dig? Send en mail til trine@fitnessforlife.dk, så tager vi en uforpligtende snak.