Jeg var træt af at knokle og kæmpe for min sundhed
Vi bliver tvunget til at se på vores liv, hvis vi vil leve et sundt liv i frihed.
Et liv vi lever efter vores hjerter med glæde og lethed.
Hvordan lever vi så vores liv? Hvad gør vores krop glad? Hvor bor vi? Hvor meget arbejder vi? og med hvad?
Som selvstændig har jeg skabt et liv, hvor min krop og energi bestemmer min hverdag.
I perioder arbejder jeg meget, træner og er kreativ og udadvendt, i andre perioder trækker jeg mig mere ind i mig selv og plejer min krop og mit stille sind.
Det gør mig fri at overlade sundheden til min krop, for jeg skal ikke planlægge, bekymre mig eller knokle mig til sundhed længere, den kommer af sig selv!
Men de færreste lever rent faktisk det frie, sunde liv.
Og det er dæleme hverken fedt eller rart. Det er PIV hårdt!
- ”Jeg SKAL bare træne i dag, ellers bliver jeg ringere.”
- ”Jeg kan aldrig spise uden kontrol, for så bliver jeg tyk.”
- ”Hvis jeg ikke forbedre mig hver gang, må det betyde jeg bliver dårligere”
- ”Jeg gør alt det rigtige, men jeg føler hverken, jeg er helt god nok eller sund nok.”
Det gider man sgu da ikke i længen – hvad sker der også lige for at sundhed skal være så hårdt?
Jeg fik nok
Sundhed var på ingen måder let at opnå for mig, tværtimod var det en konstant jungleren med den rigtige træning på de rigtige tidspunkter, med en helt unik kostsamsætning, der kun passede til mig samt et væld af positive affirmationer og meditationer.
Men stadig havde jeg den her stemme indeni:
”Hvis det var nemt, ville alle gøre det, det SKAL være hårdt!”
”Jeg fortjener ikke at være slank og smuk, det er ikke for sådan én som mig”
”Op på hesten igen, det nytter ikke at tude over jeg ikke kan være glad uden træning”
Det lyder måske lidt ekstremt, men jeg var på ingen måder fri!
Jeg var i virkeligheden afhængig af at ALT gik efter planen, og det i sig selv var et fuldtidsarbejde.
Jeg bliver helt træt af tænke på det. Øj…
Den evige tankestrøm, der bare kørte på højtryk, fastholdt mig i et destruktivt mønster, som fik mig dybere og dybere ned i et stort sort hul, som til sidst slog mig ud.
Og da jeg kom til mig selv igen – havde jeg fået nok!
Nok af at KÆMPE for min sundhed.
Hvad fik jeg ud af det?
Momentvis glæde og et strejf af at føle jeg var god nok – det var da en sølle belønning!
Glæde og selvværd er selvfølgelig MEGET vigtige ting, men hvis de er afhængige af vi knokler og kæmper for at føle det, når alting går op i en højere enhed. Og lad os nu bare være ærlige, tingene går kun op i en højere enhed engang imellem. Så er det virkelig op ad bakke synes jeg.
Jeg havde fået nok af ikke at leve det liv jeg seriøst bare elsker, dybt og inderligt.
Hvad måtte jeg så ændre på?
Step 1 var at få klarhed.
Jeg begyndte at kigge indad.
Jeg mærkede 100 % ærligt efter, hvad elskede jeg ved mit liv, hvad fik mit blod til at bruse og mit hjerte til at synge, hvad var mine dybeste og inderste ønsker?
Og så kiggede jeg på alt det jeg havde fået nok af. Hvad gad jeg I HVERT FALD ikke længere:
- Jeg gad ikke føle tvang til at træne, hvis det ikke føltes lækkert og rart.
- Jeg gad ikke tvinge mig til at spise noget jeg ikke kunne lide, bare fordi det var sundt, og jeg ville ikke føle GIGA dårlig samvittighed eller trang til at træne to timer ekstra, hvis jeg spiste noget usundt.
- Jeg ville ikke bekymre mig om min sundhed længere, den skulle ikke skemalægges og opretholdes med hiv og sving. Trænede jeg ikke i en uge eller to eller i en MÅNED, så ville jeg ikke bekymre mig om det længere.
Men hvad ville jeg så RIGTIG gerne:
- Jeg ville have bevægelsesfrihed – føle mig fri i kroppen til at gøre det jeg havde lyst til i mit liv. Lege med ungerne, surfe med min mand, ordne haven, sidde og skrive i mange timer uden at få ondt i ryggen, måske bestige et bjerg!
- Jeg ville føle mere glæde og lykke uden at skulle jagte den. Uden den var betinget af noget.
- Jeg ville føle mig god nok og værdi, uanset hvordan jeg så ud og uanset om jeg havde trænet eller ej, havde en tom mave eller ej. Jeg ville føle mig smuk og perfekt ligegyldigt hvad punktum.
Så var jeg klar til det næste step:
Hvordan ser mit liv så ud – hvordan FØLES det at være mig, når jeg får mere af det, jeg vil have og har skåret det væk jeg ikke gider længere.
Hvordan føles det at have alt det?
Det måtte jeg blive helt og aldeles klar på – for det var først ved at ændre min følelse omkring sundhed og mit liv, at jeg for alvor kunne give slip på mine gamle tankemønstre, som have skabt det liv jeg ikke længere ville have.
For at få min nye frihed, måtte jeg give slip på alt det gamle.
De første to steps i formlen er altså:
Step 1: KLARHED: Hvad vil du i virkeligheden gerne have?
Hvad får dit blod til at bruse og dit hjerte til at synge?
Hvad drømmer du om?
Step 2: Gør dig fri af dine gamle tankemønstre og alt det støj omkring dig, der igen og igen tager dig tilbage til det liv, du ikke længere vil have.
Det er ”the missing link”, det er det step vi igen og igen hopper over.
Derfor ryger vi ALTID tilbage til det, vi ikke vil have.
Viljen og motivationen trækker os ud af sumpen, men fordi vores tanker og følelser er uændret, så trækker de os tilbage igen og igen.
Hvad så nu?
Nu har vi fået klarhed og vi er klar til at give slip på alt det gamle, der holder os nede.
Nu skal vi bare have modet og støtten til at bruge det og skabe friheden, sundheden, letheden og kærligheden i og omkring os.
Vi er alle født med friheden inden i os, den bliver bare væk i støj og tankestrømme.
Måske har vi bare affundet os med livet, som det er og er holdt helt op med at drømme…
Men SÅDAN behøver det slet slet ikke at være.
Vi fortjener så meget mere.
Du kan også gøre det!
Du kan også få friheden ind i dit liv og få en legende let sundhed.
Og vi fortjener alle sammen at have hjælp på vejen – også dig!
Drømmer du også om at føle dig fri? Så lad os gøre det sammen! Du kan OGSÅ føle frihed – helt uden at stresse og slide dig selv op♥
Jeg hjælper dig fra der, hvor du er lige nu. Du får hjemmeopgaver imellem hver sparring, og du har altid adgang til min hjælp via Facebook. Har du ikke mulighed for at komme i centret, så kan noget af sparringen foregå over Skype.
Alt du skal gøre er at skrive til mig på 20474941 og tilmelde dig. Køber du de tre personlige sparringer med mig senest d. 1. juli sparer du kr. 698,-
Du kan bruge dine sparringer efter ferien eller nu, hvor du måske har lidt ekstra tid til dig selv.
Lad os gøre det sammen!
Kh Trine